Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Mission er mere end ord

Mission er ikke kun noget, der sker efter pinse. Det ligger helt centralt gennem hele Bibelen. 

Mission er mere end ord 

Af Anders Solgaard, bachelor i teologi 

Mission er uløseligt knyttet sammen med en sand kristendom. De gode nyheder må deles, fordi de har uendelig værdi for enhver – og har et menneske ikke hørt dem endnu, så er det bare med at få dem fortalt.  

For mig er en af de stærkeste missionstekster versene fra 2. Mosebog 19, 4-6. Det er tre helt fantastiske vers, hvor Gud taler til israelitterne på Sinajs bjerg. Han har netop udfriet israelitterne fra Egypten, og så kalder han Moses op på bjerget for at tale til ham.  

Fortiden
I har selv set, hvad jeg gjorde mod Egypten, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer herhen til mig. 

Vers handler om fortiden. Det handler om, hvad Gud allerede har gjort for israelitterne. Han har udfriet dem fra Egypten, og de har set, hvordan han ramte Farao og egypterne med de 10 plager. Gud begynder samtalen med Israel med at minde dem om, hvem han er. Udfrierenredningsmanden, Gud. Gud minder Israel om sin kærlighed til demGud redder Israel, uden at de skal præstere noget. Det her er evangeliet i en nøddeskal – Gud redder os uden, vi skal præstere. Jesus døde på korset til frelse for mennesker uden deres hjælp. Det er fortid – Jesus ER død for dig og for mig.  

Nutiden
Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig.  

Vers handler om nutiden. Det handler om, hvad Gud ønsker, at israelitterne skal gøre. Og nu bør advarselslamperne blinke – for har jeg ikke lige skrevet, at hverken Abraham, Israel eller vi selv skal præstere for at blive frelst? Men det her handler ikke om en noget for noget handel, som Gud gør. Det handler om, at den almægtige Gud, der ved alt og elsker Israel, fortæller dem, hvordan det er en god idé at leve. Og når Israel ved, hvad Gud allerede har gjort, så er den eneste rigtige måde at reagere på hans bud, at de forsøger at overholde dem. Det svarer lidt til, at Lionel Messi møder op til  fodboldtræning i Sdr. Bøvling og fortæller, hvordan du bliver en god fodboldspiller. Jeg ved, hvad Messi allerede har gjort, og derfor ville jeg nok spidse ører og gøre, som Messi siger – det er den eneste rigtige måde at reagere på hans råd og vejledning.  

Guds særlige ejendom
Det samme med Guds bud. Når vi kender Gud, så er den eneste rigtige måde at reagere på hans bud, at vi forsøger at følge dem. Og når vi gør det, regnes vi som Guds ejendom. Det hebræiske ord for ejendom er segullâh. Den danske oversættelse ”ejendom” er ikke forkert, men den får ikke segullâhs stærke betydning frem. Vi kan heldigvis komme nærmere den betydning ved at se på, hvordan ordet ellers bruges i Gammel Testamente. Segullâh bruges blandt andet i Prædikerens bog 2,8 og 1. Krønikebog 29,3. Her bruges det til at beskrive en konges ypperste og mest værdifulde skat. Han udvælger Israels folk til at have et særligt forhold og en speciel position i forhold til Gud. Men Gud stopper ikke der: ”… for hele jorden tilhører mig.” Han udvælger Israel for at nå hele jorden. Det er ikke på bekostning af resten af verden. Israel bliver sat ind i Guds mission og vision for hele verden: nemlig at de må lære ham at kende, komme til tro og blive frelst. 

At være lys og salt
I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne. 

Nu kommer opgaven til Israel så: De skal være et helligt folk for Herren, et kongerige af præster. Præsten i Gammel Testamente var en mediator, en mellemmand mellem Gud og folk. Israel skulle også have denne rolle – de skulle være et mellemfolk mellem Gud og resten af jordens folkeslag, som endnu ikke kendte ham som deres Gud. Israel skulle være repræsentanter for Gud til resten af verden, og for resten af verden til Gud. Samtidig skulle Israel være et helligt folk. De skulle følge Guds bud, som det beskrives i Moseloven, fordi de skulle pege på Gud gennem deres liv.  

I 1. Peters brev 2,9 tager Peter fat i netop disse vers og kobler det til Jesu ord om at være lys og salt i verden. Der er et universelt perspektiv i at leve et helligt liv. Det var der for israelitterne, og det er der for os i dag. Når Jesus taler om at være lys og salt, og når Israel kaldes til at være et helligt folk, så er det centralt. Mission er mere end ord – mission handler også om det, den kristne gør. Der må være en sammenhæng mellem, hvad Bibelen siger og det, som du som kristen gør. Gud bruger dig til at vise, hvem han er – og du viser, hvem han er gennem dit liv og dine ord.