Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Lausanne-bevægelsen: Global mission i forandring

Hvad har mission med kirke og socialt ansvar at gøre? Hvem skal vi samarbejde med om mission? Spørgsmålene blev stillet, da DBI holdt en velbesøgt temadag med titlen ”Hvor er Lausanne-bevægelsen på vej hen?”

Af Caroline Hartmann Bernhard, stud.theol.

Lausanne-bevægelsen er ikke en organisation, men en global bevægelse, som siden 1974 ( ed en verdenskonference i Lausanne i Schweiz,) har samlet kristne på tværs af kulturer og konfessioner omkring visionen: At hele kirken skal bringe hele evangeliet til hele verden.

Bag bevægelsen stod bl.a. Billy Graham og John Stott, som formulerede Lausanne-pagten, der både lægger vægt på kirkens sociale ansvar og samtidig bibeholder den bibelske forkyndelses fortrinsret.

Ca. 5.000 kirkeledere samledes i 2024 til konference i Seul. Her adresseredes nye udfordringer som migration, digitalisering, polarisering og social ulighed. På konferencen præsenteredes også The Seoul Statement, som indeholdt en række nye temaer, såsom discipelskab, seksualitet, og mest iøjefaldende: En vægtlægning af – og opgør med – kirkens historiske skandaler og svigt.

Lausanne-bevægelsen mødes både af ros og kritik. Nogle savner større fokus på klima og den forfulgte kirke, mens andre mener, at vestlige problemstillinger fylder for meget. Lausanne -bevægelsen har dog stadig en vigtig rolle, som katalysator for global refleksion og tværkirkeligt samarbejde.

Efter temadagen stod spørgsmålet tilbage, om Lausanne-bevægelsen er en koalition, der skaber plads til mangfoldighed, eller et parti med en fast teologisk linje? Svaret vil i høj grad forme bevægelsens fremtid.

Jeg glædede mig over, at der var så mange samlet til temadagen, fordi vi vil give vores glæde, håb og kærlighed videre. Alligevel oplever jeg samtidig, at den historiske kirkelige splittelse skærer mig i hjertet.

Kristne er ofte uenige om centrale ting. Alligevel giver det mig et lille håb for verden, at der findes en organisation, hvor vi stadig forsøger at tale sammen. Lytte til hinanden og prøve at forstå hinanden. Hvem ved – måske findes der endda nogen derude, som vi kunne lære noget af? Som kunne udfordre vores perspektiver i lille Danmark, når vi tænker lidt for vestligt. Eller lidt for småt, og ikke tør drømme om at nå hele verden, med hele evangeliet. Det er da en smuk vision, ikke?