Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Læs teologi i praksis

Fra sommeren 2020 udvider DBI samarbejdet med Fjellhaug Internationale University College (FIUC) til også at omfatte en bachelor i praktisk teologi.  

Af Børge Haahr Andersen, rektor på DBI 

Det er vigtigt at fordybe sig i Bibelen og troslæren for at kunne videreformidle den tillærte viden i tjenesten som hyrde og lærer for en menighed.  

Men på DBI mener vi også, det er vigtigt, at andre nådegaver og tjenester kommer til udfoldelse, sådan at hele menigheden blomstrer og trives. Det gjorde man i den første menighed ved at ansætte diakoner. I dag kan man gøre det ved blandt andet at ansætte bachelorer i praktisk teologi, og det er netop til disse opgaver, at den nye uddannelse er designet.  

Den nye treårige bacheloruddannelse er udover en række teologiske fag kombineret med diakoni, sjælesorg, kateketik, prædikenlære, kirkelig ledelse, mission, praktik m.v. Denne nye  bacheloruddannelse er helt uden sprogfag, men vægter i stedet de mere praktisk orienterede fag. Der gælder samme vilkår for lån og stipendier som til vores traditionelle teologiske bacheloruddannelse.  

Den nye uddannelse er særligt målrettet kirke- og kulturmedarbejdere inden for folkekirken eller frimenighederDe kirkelige organisationer har også vist stor interesse, da uddannelsen også egner sig til demsom ønsker ansættelse som fx sekretær eller børne- og ungdomsmedarbejder.  

International mission er endnu et område, hvor uddannelsen vil være gavnlig for fx missionærer, der typisk varetager opgaver, der knytter sig til de fag, som er indeholdt i uddannelsenEndelig kan den nye uddannelse kombineres med en master i de humanistiske fag på universitetet.  

Hold øje med www.fiuc.dk