Af Henrik Nymann Eriksen, rektor for DBI
Da Jesus red ind i Jerusalem Palmesøndag, var det et triumftog. Han blev hyldet som konge, og nogle tilskuere opfangede forbindelsen til Zakarias’ profeti om messiaskongen, der skulle komme ridende ind i Jerusalem på et æsel. Messiasløfternes opfyldelse.
Men, men, men … Kongen rider på et æsel. Der er langt til Åbenbaringsbogens triumferende beskrivelse af kongernes konge, der kommer ridende på en hvid stridshingst. Og på vej ned af Oliebjerget græder Jesus midt mellem svajende palmegrene. Folk jubler, men Jesus græder.
Flertydigheden dukker op igen, da Jesus tortureres af de romerske soldater. De klæder ham ud som en konge til fastelavn og håner ham, mens de slår ham. De presser en krone af torne på hans hoved. En meget tvetydig kroning, men midt i ydmygelsen er det et varsel om den virkelige konge.
Påskens modsætninger
Kongen på æslet er et billede på den virkelighed, der spænder påsken ud: Ydmygelse og ophøjelse. Kongen dør som en forbryder og opstår i herlighed.
Det er verdenshistoriens afgørende begivenheder og samtidig et mønster, som stadig gælder. Der findes nemlig ingen opstanden Kristus uden den korsfæstede. Ingen herliggjort herre uden den ydmygede. Ingen ophøjet majestæt i himlen uden den i verden usynlige og oversete.
Kirkens virkelighed
Denne dobbelthed er også kirkens virkelighed. Guds børn og Guds kirke her i verden deler kår med Jesus Kristus. Vores identitet er bundet til ham. Derfor er kirken skøn, retfærdiggjort og umistelig for Gud, og samtidig på mange måder et ynkeligt fællesskab af syndere med MeToo-skandaler, korruption og magtmisbrug – for ikke at nævne den almindelige egoisme, smålighed og misundelse.
Guds børn er født på ny og et tempel for Helligånden, der sætter sine vidunderlige frugter i alle kristnes liv, og på samme tid findes synden stadig i os. Med Luthers ord: Samtidig retfærdig og synder.
Kongen på æslet er vores konge. Hans storhed midt i ringheden er hans vej til at blive vores frelser. Men Palmesøndags flertydighed er også et paradigme for at være hans ven og Guds barn i det discipelliv, som vi lever nu her i verden.