Af stud. theol. Silas Rosenkvist Krohn
Klokken er 8:00. De første flittige sjæle er allerede stemplet ind på DBI, og de første af dagens mange kander kaffe er brygget. Der er lys på kontorerne, og en enkelt sidder i kaffestuen med dagens Kristeligt Dagblad frisk fra trykkeriet. Når man bevæger sig ovenpå til biblioteket, er der stille. Det er dog ikke fordi, der er øde. Bag lukkede døre sidder DBI’s undervisere dybt fokuseret i den faglige fordybelse. Nogle forbereder undervisning, og andre skriver ph.d.-afhandlinger.
Læsesalen for de morgenfriske
For enden af biblioteket kan man se, at der er tændt lys på læsesalene. Herinde sidder en håndfuld af DBI’s mest utrættelige studerende med deres tykke bøger og smarte computerprogrammer til udenadslære. Der er også navneskilte på læsepladserne, så de studerende kan have et håndbibliotek ved en fast læseplads. På en af læsepladserne står der ”Silas”. Her ligger der kun 6 bøger, og stolen er tom. ”Han er ikke her”, siger en af de studerende. ”Prøv igen klokken 10”. Det er mig, der er tale om.
…og for de udholdende
På DBI er jeg sjældent den første på pinden, men det hænder dog, at jeg er den, der bliver der længst. Det er i hvert fald sket to gange. Som studerende kan jeg i hvert fald ikke prale af at være den mest strukturerede, men når først maskinen kører, så kører den til gengæld også godt. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.
Som studerende er det heldigvis sådan, at der ikke er én rigtig måde at gennemføre studiet på. Der er mange veje til Rom, og der er mange veje til en bachelor i teologi. Nuvel, nogle veje er sikkert smartere end andre, men hvis man følger anvisningerne, så ender man nok ved den rigtige destination.
Fællesskabet bærer
Her er det også et held, at jeg ikke går vejen alene, men at jeg får lov til at følges med venlige og skarpe medstuderende på DBI. Dette er en stor hjælp og ressource, især når det er viljen og ikke lysten, der skal drive værket. For selvom vores undervisere formår at gøre stoffet både interessant og nærværende, så er det bare sjældent spændende at terpe bøjningsskemaer alene. Denne oplevelse er blot en af mange ting, som vi på DBI kan være fælles om – de andre ting heldigvis af en mere positiv karakter.