Interview v. Jonas Kattner Sørensen, stud.theol.
En sådan oplevelse havde DBI’s rektor, Henrik Nymann Eriksen, da han fik æren at skrive en bibelkommentar i Credoserien over et nytestamentligt skrift – dog som sidste-vælger. Han fik Jakobs brev! Efter flere års arbejde med de græske gloser er bogen nu udgivet. Det tunge arbejde har ført mange frugter med sig, og har givet Henrik en nøgle til at løse problemerne. Jeg har inviteret mig selv ind på hans kontor, hvor han deler ud af sin indsigt.
Problemet og nøglen
Jakobs brev skiller sig på flere måder ud fra de andre breve i Det Nye Testamente. For det første er Jesu navn kun nævnt to gange i hele brevet. For det andet oplever mange, at der er en konflikt mellem Paulus’ tale om retfærdiggørelse af tro uden gerninger og Jakobs fokus på gerninger. Hvordan hænger det sammen? Selv Luther havde udfordringer med Jakobs brev, og Henrik tror, det har givet brevet et ry som problembrevet. Men han fandt en særlig nøgle, som hjalp ham med at åbne brevet op.
Det var to begreber fra det indledende kapitel, der blev Henriks fortolkningsnøgle til brevet. Han tager sin Bibel op og læser højt for mig: ”Udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte” (Jak 1,2-4). ”Helstøbte” gentager han. ”Det er det ene begreb.” Det andet begreb kommer i vers 8: ”tvesindet”. Et modsætningspar hvor vi skal stræbe efter det ene og undgå det andet. At være helstøbt er at være ét stykke- at have integritet. At være tvesindet er det modsatte: At være delt i sit sind og at mangle integritet. Det handler altså om at leve i overensstemmelse med, hvem man er. Det er det, som er omdrejningspunktet for Jakobs brev.
Spejlet
Senere i kapitel 1 illustrerer Jakob, hvordan dette omdrejningspunkt skal forstås. Han bruger et billede med et spejl, og skelner mellem at være ordets ’hører’ eller ordets ’gører’. Ordets ’hører’ ligner én, der kigger på sit spejlbillede, men glemmer, hvordan han ser ud, lige så snart han forlader spejlet. Ordets ’gører’ husker derimod, hvordan han ser ud, også efter han har forladt spejlet. Så afslører Jakob, at spejlet er ’frihedens fuldkomne lov.’ Det er Guds ord, evangeliets ord, ordet som kan frelse sjæle (1,21). Når vi læser i Guds ord, ser vi os selv som i et spejl, men med den nye identitet, vi har fået af Gud, da vi blev frelst. Vi ser os selv som Guds børn. Jakob ønsker med sit brev, at vi skal leve i overensstemmelse med denne identitet – med integritet. I det virkelige, levede liv skal vi huske på, hvad Guds ord fortæller os: At vi er børn af Gud. ”Jeg elsker det billede” siger Henrik og smiler.
Det levede liv
Efter det første kapitel har Jakob forklaret, hvad han er ude på: Når vi nu er Guds børn, så lad os leve som Guds børn! Og så bruger han resten af spaltepladsen på at udfolde det. Hvis man forskelsbehandler, lyver, praler eller misunder, så er man i modstrid med sig selv. Det er ikke sådan, Gud handler, og derfor er det heller ikke sådan, hans børn handler.
Henrik fremhæver, at Jakob giver en advarsel til de rige. De rige må ikke udnytte de fattige. I stedet skal de stå imod social uretfærdighed. Her gør Henrik opmærksom på, at mange fra de gamle vækkelser er blevet rigt velsignet på grund af flere generationers fornuftig livsførelse. Det har gjort, at mange er fint placeret i den højere middelklasse – og det kan være en god ting. Men det betyder, at vi er de rige her. Tager vi det ansvar på os, som Jakob nævner? Det er blot ét eksempel, hvor Jakobs brev kalder os til et levet liv med integritet.
Vi er ikke fejlfri
Det store fokus på ret adfærd er vigtigt, og noget vi ikke må miste blikket for. Men det kan også blive et trangt rum. Og det er heller ikke for ingenting, at flere har svært ved at finde sig til rette i de høje standarder, Jakob lægger for dagen i sit brev. Men her gør Henrik opmærksom på et lille vers i starten af kapitel 3: ”Alle begår vi mange fejl.” Jakob er godt klar over, at vi som syndere ikke kan leve op til den identitet, vi har fået. Vi skal ikke være overraskede over, at vi fejler – det gjorde Jakob også selv. Her må vi igen vende tilbage til spejlet og se vores identitet fra Gud. ”Det gør det lidt lettere at være i” afslutter Henrik.