Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

AKTUEL KOMMENTAR

I nuancernes mørke bliver alle katte grå.

Af Christian Lund Pedersen, formand for DBIs bestyrelse

Mange er gode til at forholde sig nuanceret til etiske og teologiske spørgsmål. I stedet for at opdele verden i sort og hvidt, så ønsker jeg også at få øje på de farvede nuancer. Jeg forstår godt (den unuancerede!) kritik af fortidens missionsfolk, som gav klare svar på svære spørgsmål. Hvorfor dog sige nej til alkohol, når den kan nydes forsvarligt? Hvorfor kalde provokeret abort for mord, når det gælder ofre for voldtægt? Hvorfor sige nej til regnbuefamilier, når der er tale om velfungerende, kærlige overskudsfamilier? Hvorfor støtte mission i udviklingslande, når penge ofte skaber afhængighed og korruption? Kan det ikke være lige gyldigt (for ikke at sige ligegyldigt), hvad vi gør?

Vores verden er kompleks og svær at gennemskue. Bibelen giver derfor ikke altid sort-hvide svar, på samme måde som en kunstmaler ikke maler en solnedgang med sort og hvid maling. Bibelens farverige ord har dog en struktur på samme måde, som en kunstmaler ikke bare klatter flotte farver på sit lærred, men placerer dem, så vi kan genkende solnedgangen.

I 1. Johannesbrev opfordres vi til at vandre i lyset og ikke i mørket. Vi kan komme i tvivl om enkelte ting, men som regel ved vi godt, hvad der hører til i lyset og mørket. Udfordringen er ikke at skelne mellem lyset og mørket – men at handle på det. Det vil sige at vælge den rette handling frem for den lette. Brug ikke nuancernes mørke som en undskyldning for at handle ret, men lad lyset fra korset kalde dig ind på efterfølgelsens svære vej. Og lad lyset lede dig hen til nåden, når du mislykkes.