Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

HVOR LANGT RÆKKER JESU DØD?

Luther og Calvin var ikke enige om frelse, fortabelse og udvælgelse.

Af lektor Carsten Elmelund Petersen

SMERTEN
Der er mennesker, du holder af, som har fravalgt Gud, Jesus Kristus og den kristne tro. Du kender også mennesker, som kalder sig kristne, men som lever i et hykleri. Andre gennemskuer dem, men de kan ikke selv se hykleriet, og de fortryder ikke noget af det, de har gjort forkert, og derfor får de ikke gavn af Jesu død.

TO SLAGS UDVALGTE
Jesus advarede imod at lytte til falske røster, som sigter på at ”føre selv de udvalgte vild” (MATT 24,23-24). Bibelen taler om, at nogle er udvalgt til at udføre opgaver for Gud. Det var der i Israels histo­rie i Gammel Testamentes tidsalder og det er der også i kirkens historie mellem Jesu første og andet komme. Bibelen nævner mange eksempler på så­danne udvalgte: Akan, Gehazi, Hofni og Pinehas, Judas Iskariot, Ananias og Safira, Demas, Smeden Alexander. De fandt dog ikke frelsens udvej på livet. De valgte i stedet egenrådighedens vej.

Bibelen bruger også begrebet udvalgt i en anden betydning. Det bruges om dem, som troens gave kommer til gavn, så de indretter deres liv med Jesus som Herre. Denne gruppe er udvalgt i Kristus (EF 1,4), og det viser sig ved, at de sætter deres håb til Kristus.

Hos Gud er der en universel frelsesvilje. Jesus var i sorg over de udvalgte, som fravalgte ham: ”Jerusalem, Jerusalem! du som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke” (MATT 23,37).

JESU DØD HAVDE INGEN BEGRÆNSNINGER
Gud elskede den gudsfjendske verden, så han gav sin egen søn i døden (JOH 3,16). Jesus var Guds lam, der bar den gudsfjendske verdens synd (JOH 1,29), ja, han er en soning for hele verdens synd (1 JOH 2,2). Guds frelsesvilje rækker til alle. Der er nogle, der afviser den, og der er nogle, hvis egen­vilje er så stærk, at Jesus ikke kan være Herre i deres liv.

CALVINISTER
Calvinisterne mener, at Gud fra evighed har be­stemt, hvilke personer, der skal frelses og hvilke, der skal fortabes. De mener, at Jesus kun døde for dem, der er udvalgt til frelse; de begrænser altså betydningen af Jesu død. Derfor kaldes den calvinske opfattelse begrænset forsoning.

Konsekvensen af det er, at Gud har udvalgt nogle til at fravælge troen og andre til at leve i hykleri. Den opfattelse afviser, at Jesus Kristus er blevet givet som løsesum for alle (1 TIM 2,6). En anden konsekvens af denne opfattelse bliver, at Gud bliver årsag til det onde i verden. Det måtte de lutherske fædre afvise, fordi Bibelen siger, at det onde skyldes Djævelen og onde menneskers vilje. Det er nemlig i det levede liv, at mennesker reagerer på Guds frelsestilsagn, og det er i det levede liv, at det afgøres om mennesker bevarer troens gave i livets kamp og prøvelser.

FEJLSLUTNINGEN
De folk, som tænker ligesom Calvin, mener, at det, som Gud kan forudse i fremtiden, er iden­tisk med det, Gud har forudbestemt. Det er en fejlslutning, som har to årsager:

Den ene årsag er påvirkning fra stoisk filosofi, og det kaldes determinisme.

Den anden årsag er, at man begrænser Guds kærlighed og frihed, blot fordi man ikke selv kan forestille sig, at Gud skulle kunne se ind i fremtiden, og at Djævelen og onde mennesker ville udnytte den frihed, Gud gav dem.

I Gammel Testamente bandt Gud sig til at opfylde profetier og løfter om Jesu første komme, og i både Gammel Testamente og Ny Testamente har Gud bundet sig til at opfylde profetier og løfter om Jesu genkomst. De store frelseshistoriske begivenheder styrer Gud med sikker hånd. Men i frihed og kærlighed har han besluttet, at men­neskers frelsessag afgøres i tidens forløb, ved at mennesker reagerer i tro eller vantro på udvæl­gelsen gennem Kristus. Derfor står der meget på spil i det levede liv. Sådan forkyndte Paulus på Areopagus. Han sagde, at mennesker må have at vide, at de skal omvende sig, fordi der kommer en dom ved verdens ende. Det fik faktisk navn­givne personer til at omvende sig til tro på Jesus: Dionysios, Damaris og flere andre.

FORSKELLEN
Efter calvinsk opfattelse skyldes menneskers frelse eller fortabelse alene Gud. Efter luthersk opfattelse skyldes frelsen Gud, og når mennesker fortabes, så har de selv skylden for i synd og vantro at afvise evangeliet og kaldet til at gøre op med synd og hykleri.

Efter luthersk opfattelse kan ingen af sig selv tage hverken livet, troen, håbet eller kærlighe­den. Det gives af nåde alene, men mennesker kan fravælge at bruge Guds gode gaver, og hyklere kan afvise påmindelser om at gøre op med egen­rådighed, synd og hykleri, og dermed blive årsag til deres egen fortabelse.