Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Hvile hos Gud

”Hvad vil du bruge din uddannelse til?”, spurgte de mig, da jeg for 11 år siden begyndte at studere teologi.

Af Jakup E. Petersen, sognepræst i Nordstrømø østre pastorat på Færøerne og medlem af DBIs styrelse

”Jeg ved det ikke rigtig”, var mit begyndende svar. Med tiden oplevede jeg det som en velsignelse ikke at vide, men at supplere svaret med, at jeg gang på gang kunne finde hvile hos Gud. At han ville være hos mig og lede os som familie. Med tiden er det blevet en vigtig del af mit trosliv, da jeg bedre forstår at kunne leve i tro som fast tillid til det, jeg håber på, og en overbevisning om det, jeg ikke kan se endnu.

TILBAGE TIL FÆRØERNE
Efter lange samtaler med hinanden og Gud om, hvorvidt vi skulle fortsætte i København eller tage tilbage til Færøerne, besluttede Gurið og jeg at flytte. Jeg fik mulighed for en 3½ måneds vikarstilling i Torshavn fra januar 2018. Vi syntes, der var ret mange ting, som der ikke var styr på, men i dag, 2½ år senere, har vi været vidner til, at Gud er vores borg, hvor vi kan hvile i tryghed. Når vi engang til foråret flytter ind i præstegården i Hvalvík, er det vores femte ”hjem”, siden vi flyttede til Færøerne. Det er en prøvelse for familien, men samtidig giver det indblik i at leve under nåde fra en anden, både fra mennesker og fra Gud.

DER ER EN MENING
Det første halvandet år vikarierede jeg flere steder, hvilket har udfordret mig på lige det punkt, jeg var mest nervøs for som præst, nemlig at skulle relatere til mennesker, jeg ikke havde noget kendskab til. Jeg trives nemlig meget fint med dem, jeg kender og føler mig tryg ved, men har været ret dårlig til nye relationer. Vi kan allerede nu sige, at der var en mening med den langsommelige indgang i kaldet som præst, fordi Gud skulle nå at forme mig og os som familie gennem denne tid. Det gør han så fortsat, vil jeg lige nævne, for der skal en hel del mere formning til, både som mand, far og præst!

Den 8. september 2019 blev jeg indsat i embede ved Nordstrømø østre pastorat med bosted i Hvalvík. Her er der fem kirker og et befolkningstal på ca. 1200 mennesker med højt medlemstal. Alle bygderne er forenet i samme kommune, hvor der også er et missionshus, samt Heimamissionens (IM) hoved-sæde og lejrsted, Nesvík. Vi er så taknemlige for at være havnet her og ser samtidig med taknemlighed tilbage på studietiden og for min egen del, med dyb taknemlighed til DBI.