Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

HVAD KAN VI LÆRE AF ANANIAS AF DAMASKUS?

Vi ved ikke så meget om Ananias, men alligevel spiller han en afgørende rolle i Paulus’ omvendelse.

HVAD KAN VI LÆRE AF ANANIAS AF DAMASKUS?

Af Christian Schøler Holmgaard, adjunkt i Ny Testamente på DBI og FIUC-CPH

Paulus er vel sagtens den person i Det Nye Testamente, hvis liv vi ved mest om, bortset fra Jesus. Der er ingen tvivl om, at Paulus er en vigtig person i Det Nye Testamente, og beretningen om Paulus’ omvendelse er den omvendelse i Det Nye Testamente, der får mest opmærksomhed. Begivenheden bliver beskrevet hele tre gange i Apostlenes Gerninger (APG 9,1-19 22,3-,16 OG 26,9-18), og Paulus beskriver selv hændelsen i Galaterbrevet (1,13-16). Denne artikel skal dog ikke handle om Paulus, men om en langt mindre kendt person, der spiller en afgørende rolle i Paulus’ omvendelse. Ananias af Damaskus (som ikke skal forveksles med Ananias, Safiras mand (APG 5,1-11).

Vi ved meget lidt om Ananias. Han optræder kun i forbindelse med beskrivelserne af Paulus’ omvendelse. Han bliver kaldt en discipel (APG. 9,10) og en, der levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle jøderne på stedet (APG 22,12). Vi ved ikke, hvordan og hvornår han er kommet til tro, måske var han en af de 3000, der blev omvendt i forbindelse med Peters prædiken pinsedag (APG 2,41)? Andre har spekuleret over, om han var en de 72 disciple, som Jesus sendte ud på en mission (LUK 10,1-20).

Det afgørende er dog, at han var på rette sted på det tidspunkt, hvor Gud skulle bruge ham, og at han lyttede til Jesu stemme. Man kan egentlig godt forundres over, at der overhovedet var nogen kristne tilbage i Damaskus, da Saulus, som Paulus hed før han blev omvendt, ankommer. Rygtet om Saulus’ planer om at arrestere alle kristne i Damaskus havde tydeligvis nået Damaskus, før han ankom. Ananias var alligevel blevet i byen nok med stor ængstelse for, hvad der ville ske.

KALDET, TROEN OG FRYGTEN
Det var i den situation, at Jesus viste sig for Ananias i et syn og kaldte på ham. Ananias svarede: ”Ja, Herre!”. Han kendte Jesu stemme og havde tillid til den. Men da Jesus så bad ham om at gå hen og opsøge Saulus fra Tarsus, fik piben en anden lyd. Det var som om han glemte, hvem han talte med, og han forsøgte at forklare Jesus, hvad det egentlig var, han bad ham om. Man kan forestille sig, at han forsigtigt, måske med bævende stemme, forsøgte at minde Jesus om, hvem ham der Saulus var. Han begyndte muligvis sin sætning med et usikkert og forvirret: ”Øh … Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.” Her kom Ananias’ frygt for Saulus klart til udtryk. Han viste svaghed. Han havde ikke en urokkelig tillid til Jesus. Faktisk mindede han om mig selv her! Jeg tror, jeg ville have reageret på nogenlunde samme måde, for tænk nu, hvis Jesus havde glemt den der lille detalje. Ham der Saulus var altså farlig! Vidste Jesus ikke det?

Selvfølgelig vidste Jesus alt om Saulus. Han var ikke desto mindre udvalgt af Jesus til at forkynde evangeliet om ham ”for hedninger og konger og Israels børn” (APG 9,15). Derfor skulle Ananias gå til Saulus – og han endte også med at adlyde. Han opsøgte Saulus, som var blevet blind i forbindelse med, at Jesus havde åbenbaret sig for ham i et skinnede lys på vejen. Ananias lagde hænderne på ham, så han igen kunne se – og døbte ham.

EN LILLE MEN AFGØRENDE ROLLE
På det her tidspunkt forsvinder Ananias fra historien, og vi hører ikke om ham igen. Hans rolle var lille, men afgørende. I Ananias ser vi en mand, der vaklede, da han hørte, hvad Gud bad ham om at gøre. På trods af sin tøven endte han alligevel med at være trofast og lydig. Selvom han til at begynde med troede, at han vidste bedre end Gud, så endte han med at overgive sig til Guds kald. Ved at gøre det, kom han til at døbe kirkehistoriens største missionær.

HVAD KAN VI LÆRE AF ANANIAS?
Ananias er på mange måde god at spejle sig i som kristen. Paulus er uden tvivl et stort forbillede, og vi kan lære meget af at efterligne ham, men han var samtidig udvalgt af Gud til en helt særlig opgave. Ingen af os kommer til at spille så stor en rolle som Paulus i Guds frelsesplan. Ananias viser os, at de mindre roller også er afgørende. Jesus giver Ananias indblik i det store perspektiv for at overbevise ham. Det perspektiv får vi ofte ikke indblik i, men vi må stole på, at Jesus har det store overblik, og vi må være bevidste om, hvad vores lydighed i det kald, han giver os, betyder i hans plan. Vi må som Ananias stole på Jesus, på hans ord og lytte til hans stemme hver dag.