Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Hvad er profetisk tale i menigheden?

Det Nye Testamente giver klare eksempler på, at kvinder fx har nådegaven til at tale profetisk.
Ud af disse tanker udsprang spørgsmålet: ”Jamen, hvad er profetisk tale så?”

Hvad er profetisk tale i menigheden?

Af Jakob Kildedal Ulriksen, bachelor i teologi

I foråret skulle jeg afslutte min bacheloruddannelse ved bl.a. at skrive en bacheloropgave. Udfordringen ved sådan en opgave er at udvælge dét ene emne som er mest interessant. I efteråret 2019 fyldte især debatten om kvindelige præster og om kvindelige forkyndere. I sådan en debat gentages ofte sætningen: ”Det kan en kvinde ikke i menigheden” eller ”det tillader den gudgivne tjenesteordning ikke, at kvinder gør i menigheden”. Men ofte glemmer man, hvad Bibelen siger, at både kvinder og mænd kan varetage. Bl.a. profetisk tale.

FORSKELLIGE SYN PÅ PROFETISK TALE
Det blev hurtigt klart for mig, at der findes meget forskellige tolkninger af, hvad profetisk tale er, gør og indeholder. Kort sagt findes der på den ene side en meget bred forståelse af profetisk tale, hvor man vil sige, at forkyndelsen, undervisningen og udlæggelsen af Skriften er det, som Det Nye Testamente forstår ved profetisk tale. På den anden side mener nogle, at profetisk tale er forskellig fra forkyndelse og undervisning, og at det i stedet er formidlingen af en spontan åbenbaring. Imellem disse to standpunkter findes flere forskellige nuancer.

UDGANGSPUNKT I 1 KOR 12-14
Med fare for at have slået et alt for stort brød op valgte jeg 1. Korintherbrev kapitel 12-14 som udgangspunkt for min opgave om profetisk tale. Selvom Paulus bruger meget spalteplads på profetisk tale i disse tre kapitler og især i kapitel 14, så betød afgrænsningen, at opgaven blev lidt snæver. Det Nye Testamente omtaler nemlig også profetisk tale i Apostlenes Gerninger, Romerbrevet 12,6, 1. Thessalonikerbrev 5,20 og i Johannes’ Åbenbaring.

JAMEN, HVAD ER PROFETISK TALE SÅ?
Paulus forklarer, at udgangspunktet for profetisk tale er, at det foregår i og opbygger menigheden (FX 14,4). Funktionen eller effekten af profetisk tale er opbyggelse, formaning og trøst af menigheden (14,3), og profetisk tale kan også afsløre hjertets skjulte synder. Grunden til dette er nemlig, at profetisk tale gives gennem en åbenbaring fra Gud (14,6 OG 30). Fordi denne åbenbaring kommer fra Gud, kan dens indhold være afslørende, fordi Gud både kender og ved alt, som for en menneskelig betragtning er skjult. Åbenbaringen fra Gud må derfor altid gå forud for enhver profetisk tale, mens åbenbaringens indhold først bliver til profetisk tale, når denne åbenbaring forkyndes eller formidles i menigheden.

Paulus beskriver rammerne for profetisk tale i menigheden (14,29-33) og giver nogle ordnede forhold for profetisk tales berettigelse i menigheden. Her beskriver Paulus, hvordan en åbenbaring kan komme spontant, midt under en andens profetiske tale. I denne situation skal den første tie, mens den, som har fået en åbenbaring, skal tale profetisk. Alt sammen fordi Gud ikke er forvirringens Gud, men fredens Gud (14,33).

Enhver, som taler profetisk, er underlagt den apostolske autoritet og al profetisk tale skal bedømmes. Profetisk tale har altså på ingen måde samme autoritet som Guds Ord.

PROFETISK TALE I MENIGHEDEN I 2020
Men hvad så, når det kommer til profetisk tale i vores menigheder i dag? I Paulus’ vejledning for menighedens sammenkomst beskriver han meget lavpraktisk, hvordan to eller tre kan tale profetisk, men hvis en anden får en åbenbaring spontant, så har vedkommende forkørselsret. Men hvordan ser denne ordning ud i dag? Har vi indrettet vores gudstjeneste og menighedssammenkomster sådan, at der ikke er plads til profetisk tale? For Paulus er profetisk tale vigtigt for menigheden, fordi den opbygger, formaner og trøster – ja, Paulus opfordrer sågar de troende til at stræbe efter denne nådegave (14,1. 39).

Om man kalder det frit vidnesbyrd eller noget helt andet er underordnet. Men skal vi tage Paulus’ undervisning om profetisk tale seriøst, bør menighedens ledere overveje, hvordan dette kan se ud, når deres menighed samles. Og samtidig opfordres vi alle til at stræbe efter denne nådegave – og derfor må der gøres plads til den, når vi samles.

Tilbage til baggrunden for mit bachelorprojekt: Måske er det alligevel ikke så mærkeligt, at vi ofte kommer til at tale om begrænsningerne for kvindernes tjenester i menigheden i stedet for om mulighederne, når de nådegaver, som begge køn kan have, er så usynlige i vores menigheder.
Måske ville det ændre debattens fortegn, hvis vi startede med at overveje, om der er andre nådegaver og tjenester i menigheden, som med tiden er blevet helt usynlige eller måske er helt fraværende i vores menigheder?

Skriv til dbi@dbi.edu, hvis du ønsker bacheloropgaven tilsendt