Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Hvad er et menneske?

Hvorfor er identitetsspørgsmål så højt på dagsordenen lige nu?

Hvad er et menneske?

Anders Ek, prædikant i ELM Sverige
Artiklen her er forkortet, men har tidligere været bragt i ELM-Sveriges blad TIL LIV, 2020-05

BLIV DEN, DU VIL VÆRE!
I dag betragtes friheden, forstået som fravær af begrænsninger, som hellig. Vi lærer helt fra begyndelse af vores liv, at verden ligger helt åben for os, og at vi kan gøre præcis med vores liv, som vi vil.
Når samfundet præges af en så ekstrem individualisme, så tænker mennesker let, at de selv frit kan vælge deres egen identitet. Derfor ses gode naturlige og sociale bånd og begrænsninger, som faktisk er en vigtig del af menneskets identitet,som forhindringer og problemer. Men hvad er der egentlig galt med det synspunkt?

MENNESKET ER ET BIOLOGISK VÆSEN
Hvad består et menneskes identitet egentlig af? Mennesket er et fysisk og kropsligt væsen, en sammensat helhed af krop og sjæl. Dette er mennesket givet af Gud, og det kan man ikke ændre på – ingen af os kan vælge ikke at have en krop. En stærkt objektiv del af identiteten er altså allerede givet på forhånd.

MENNESKET ER ET SOCIALT VÆSEN
Bibelen lærer os fra den første begyndelse, at mennesket er relationelt i sit væsen. Det betyder, at menneskets identitet er formbar og skabes i mødet med andre mennesker. Forældre opdrager deres børn og giver dem værdier og holdninger, som de ikke har med fra fødslen af.

Vores sociale kontakter, familie, venner, menighed former os faktisk til dem, vi er. Denne del af identiteten er lige så virkelig som den biologiske del, og derfor må vores identitet ses som afhængig af vores sociale sammenhænge. Det frie ubundne individ er i høj grad en moderne, liberal og sekulær illusion. Når man fra visse politiske sider fx mener, at børn skal beskyttes fra religiøs påvirkning af sine forældre, så bygger begrundelsen på en fejlslutning. Det kan ikke lade sig gøre at adskille barnets identitet fra forældrenes opdragelse. Barnets identitet skabes i opdragelsen, og man påvirkes af sine forældre til at blive den, man er.

FEMINISMEN
Feminismen har længe arbejdet meget med begrebet genus, dvs. det sociale og det sproglige aspekt af kønnet. Deres analyse har været, at biologisk køn og genus er adskilt. Den kropslige og den biologiske del af det at være hhv. kvinde eller mand erkendes til en vis grad, men man tilføjer, at der findes sociale aspekter af kønnet, som konstrueres af den kultur, man vokser op i. Fx er det to helt forskellige ting at være kvinde i hhv. Afghanistan og Danmark. Vi ser også, at synet på køn til en vis grad forandres gennem tiden. Indenfor feminismen har man typisk ikke forsøgt at rykke kvinden ud af de sociale og kulturelle sammenhænge, men man har forsøgt at ændre værdierne i kulturen for derved at ændre synet på køn og gøre kønsrollerne mere jævnbyrdige.

SPØRGSMÅLSTEGN VED DET BIOLOGISKE ASPEKT
Udviklingen på dette område går i retningen af, at biologisk køn ikke eksisterer mere. Fremtrædende teoretikere mener, at både den kropslige og den kulturelle del af kønsbegrebet helt er konstrueret af den sociale sammenhæng. Man taler ikke om mænd og kvinder, men om ”kroppe”, som gennem sproget og i sociale sammenhænge kodes som mandlige eller kvindelige.

TROEN PÅ GUDS GODE ORDNING FORSVINDER
Disse filosoffer og forskere er ikke ubegavede, og deres argumentation behøver ikke at være ugennemtænkt. Selvom konklusionerne kan virke fremmede for os, er de egentlig bare et symptom på et større problem – nemlig en manglende tro på, at verden er skabt efter en god ordning. Hvis man ikke tror dét, så er der ingen grund til at tro, at vores sprog korresponderer med virkeligheden. Begreb som ”mand” eller ”kvinde” bliver tomme og kan fyldes med hvilket som helst indhold.

Konsekvensen bliver, at den kropslige og den biologiske del af identiteten forsvinder. Køn bliver da noget, som ikke findes i én selv, men noget som konstrueres i øjeblikket og som kun eksisterer i en ikke-materiel idéverden.

Dette individualistiske menneskesyn driver mennesket til selv at opfinde sin identitet og undertrykke både den sociale og den biologiske virkelighed, som former os til dem, vi er. Individualismen og en sekulariseret filosofi åbner for en total frihed i forhold til at vælge sin egen identitet.

FIND DEN BIBELSKE BALANCE
Det er fristende for os kristne bare at påpege, at identitet og køn jo ikke er sociale konstruktioner, men objektive gudgivne fakta. Problemet er, at det er mere kompliceret end som så. Jeg tror, at vi i vores tid bliver nødt til at minde en sekulariseret individualisme om, at mennesket er et relationsvæsen, som ikke står over sin sociale kontekst, samtidig med at vi betoner den gode ordning, som Gud har lagt ned i sin skabning, og som vi må hvile i. Både det biologiske og det sociale aspekt af mennesket har sit udspring i Guds mægtige tanke. Kun hos ham bliver vi dem, som vi er skabt til at være.