Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

HVAD ER DEN NÆSTSTØRSTE JULEGAVE, DBI HAR FÅET?

Vi er ikke i tvivl om, hvad den største gave er: At Jesus blev født ind i vores verden for at hele for holdet mellem Gud og os.

HVAD ER DEN NÆSTSTØRSTE JULEGAVE, DBI HAR FÅET?

For at få dækket årets udgifter har vi behov for 2,7 mio. kr. i gaver resten af november og december.

Af sekretariatsleder Ellen Lodahl Pedersen

Men hvad er så den næststørste gave?

Det er svært ikke at gå og bekymre sig over gabet mellem gavebehovet og de indkomne gaver i løbet af november og starten af december.

Men den næststørste julegave til DBI er jeres gavmildhed. Det oplever vi tydeligt år efter år, når vi mærker jeres velvilje og ser jeres gaver strømme ind. Gode venners gavmildhed er en velsignelse af en særlig slags. Vi beder jævnligt om, at Gud må velsigne jer for jeres gavmildhed.

2.7 MIO. KR. RESTEN AF NOVEMBER OG DECEMBER
Vi har regnet på tallene, og vi mener, at vi kan klare os med lidt mindre, end vi har budgetteret med i, 2020. Det skyldes især, at to medarbejdere i en periode er gået lidt ned i arbejdstid. Derfor beder vi frimodigt igen i år om 2.7 mio. kr. i resten af november og december.

FØLG GAVERNE MED UDFYLDTE STJERNER
Vi har lavet et billede med stjerner, som vi udfylder for hver 100.000 kr. vi får ind i resten af november og december. Følg med på www.dbi.edu eller DBIs facebookside, hvor langt vi er.

MÅSKE EN FAST GIVERTJENESTE?
Det er godt at få sat sin givertjeneste i system, sådan at man ikke skal argumentere med sig selv, hver gang man skal give. Du kan oprette en betalingsserviceaftale eller et gavebrev på www.dbi.edu – eller du kan ringe/skrive til økonomimedarbejder Maria Popp Jensen på 2526 5503/mpj@dbi.edu og høre mere.

MÅSKE ET TESTAMENTE?
Hvis du overvejer at oprette et testamente, så kan du – uden at der bliver mindre til dine faste arvinger – betænke uddannelsen af nye bibeltro præster. Læs også mere om det på www.dbi.edu