Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Guds rige er kommet nær!

Ordene ”Guds rige er kommet nær ” udtrykker i en sum alt det, som Jesus gjorde og sagde. Evangeliet skal nemlig ikke diskuteres – det skal proklameres.

Guds rige er kommet nær!

Af Per Munch, fhv. sognepræst

Guds rige er som en skat, som jeg må have fat i, koste hvad det vil. For Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler. Og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den. (MATT 13,45-46)

Er det muligt at få fat i denne skat? Ja, siger Jesus. Guds rige er en skat, som gives til os. Den rækkes til enhver. Pludselig ser man, at vi alle står på den samme linje, og Jesus siger: ”Slip,hvad I har, og kom. Guds rige er kommet nær.”

GUDS RIGE
Triumferende siger Paulus: ”Gud friede os ud af
mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige” (KOL 1,13). Læg mærke til de triumferende og sejrende toner. Gud har friet os ud af mørket. Oprigtigt talt så ser Guds rige ikke ud af meget. Og det gjorde Jesus heller ikke, da han gik på jorden eller da han hang på korset. Og dog var det Jesus, der sørgede for, at vi har fået del i det evige liv i Guds rige.

I Markusevangeliet kap. 4, 26-32 læser vi to lignelser om Guds rige. Jesus siger, at Guds rige er som en mand, der såede, og mens han sov, gav jorden afgrøde af sig selv! Der er ikke meget her i livet, der sker af sig selv – hverken madlavningen, rengøringen eller opvasken. Umiddelbart kan man høre sådanne ord som om, Jesus lægger op til, at vi bare skal læne os tilbage i sofaen eller tage en time mere på øjet, for i Guds rige går alt af sig selv. Men det er jo ikke det, Jesus siger.

GUD GIVER VÆKSTEN
Jesus siger, at Guds rige er som en mand, der til
såede sin mark. Og det sker altså ikke af sig selv. Der er et stykke arbejde, der skal gøres. Men når kornet er sået, så spirer og vokser det af sig selv. Gud har kaldet sin kirke til at gå ud i verden og så Guds ord. Og det er Gud alene, der kan få det til at spire og give vækst. Det giver ro på – hvile og tryghed – når man ved, at det er Gud, der sørger for væksten.

Det er ikke lige meget, hvad vi tænker og mener om Gud, eller hvad vi siger og synger om Gud. Det, der skal sås, er Guds ord om frelsen i Jesus. Vi må ikke trække noget fra, og vi må ikke lægge noget til, for så er det ikke Guds ord mere.

LAD OS SÅ GUDS ORD
Når der sker så lidt i det kirkelige arbejde i
Danmark, så skyldes det, at der sås så lidt, og i mange tilfælde er det slet ikke Guds eget ord, der sås. Derimod tales der meget om menneskers meninger om Gud, og det er noget andet. Derfor: Lad os så Guds ord!

Til den unge Timotheus sagde Paulus: ”Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig vis til frelse.”. Paulus minder ham altså om, at hans mor og mormor har været sammen med ham, læst, sunget og bedt med ham. Han har det ikke fra fremmede, men fra sin egen familie. Det ser ikke ud af meget, når Guds ord gives videre i familien, men det er stort, når man læser og beder sammen!

KRAFTEN I DET LILLE FRØ
Det er netop det, Jesus fortæller i den anden lig
nelse i Markusevangeliet, hvor han siger, at Guds rige er som et lille sennepsfrø. Frøet er meget lille og kan nemt overses og undervurderes, men tag ikke fejl. I dette frø ligger kraften til noget stort. Sådan er Guds rige. Det er det største, bedste og mest vidunderlige af alt, men så få ser det. I dette frø, der ikke ser ud af noget, ligger dog kraften til den største plante.

Sennepsplanten kan blive stor – helt op til 3 meter – og så har den en kolossal evne til at formere sig. Den producerer mellem 1000 og 4000 frø pr. år, og frøene spirer omgående, efter at de er faldet i jorden. Kraften og styrken i Guds rige ligger i selve det frø, der bliver sået.

Jesus sejlede engang med sine disciple over Genesaret sø til et hedningeområde, som blev kaldt Dekapolis. Her gik stort set alt galt. Jesus uddrev en dæmon af en mand, og de urene ånder for ud af manden og ind i nogle svin. Da folk opdagede, hvad der var sket, bad de Jesus om at forlade deres egn. De ville ikke have noget med ham at gøre.

Nogle kapitler senere i Markusevangeliet hører vi, at Jesus igen kom til Dekapolis. Da kom dem, der ikke tidligere ville have noget med ham at gøre, hen til Jesus og bad om hjælp. Manden, der havde fået hjælp, havde fortalt de andre om det. Frøet var blevet sået, og nu spirede det.

Derfor må vi aldrig give op, selvom det kan se så småt ud, eller at der måske direkte er modstand, når vi sår Guds ord. Når det handler om at sprede Guds ord, så gå bare i gang – for fuld kraft! Når ordet er sået, sørger Gud for, at det spirer, når og hvor han vil. Det er Guds Ånd, der skaber liv.