Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Guds fred i en verden i konflikt

Mange opfatter fred som en behagelig stemning eller ro, især op til julehøjtiden. Men fred i Bibelen har flere betydningsnuancer.

Guds fred i en verden i konflikt

Af Søren Skovgaard Sørensen, generalsekretær i Luthersk Mission

Fred er det modsatte af konflikt, men det vil føre til en overfladisk forståelse af fred, hvis vi bare forsøger at undgå konflikter for at bevare en fredfyldt atmosfære. Det hebraiske ord “shalom” rummer en dybere betydning. Udover at referere til trivsel og velstand omfatter “shalom” også helbred, sikkerhed, helhed og fuldkommenhed. Denne forståelse af fred peger på en grundlæggende tilstand af velvære og integritet.

Fred hører sammen med Jesus

Bibelen forbinder fred med Jesus Kristus. Denne forbindelse tilføjer en væsentlig dimension ved Guds fred: dens relation til et menneske. Fred ifølge Bibelen er ikke blot et fravær af konflikt, men en dyb og vedholdende relation med Gud gennem Jesus. Jesus kom ikke for at skabe umiddelbar fred på jorden. I stedet er hans komme knyttet til at bringe en dyb, åndelig fred mellem Gud og mennesker.

Fredens kamp

Jesus siger i Matthæus 10,34: “Jeg er ikke kommet for at bringe fred på jorden (…), men sværd.” Dette udsagn kan virke som en kontrast til englenes budskab ved Jesu fødsel, hvor der blev sagt: “Fred til mennesker med Guds velbehag” (Luk 2,14). Jesu fred er dog ikke kun en ydre fredfyldt ”julestemning”, men en dyb åndelig fred, der udspringer af en reel relation med Gud. Men Jesu ord og handlinger provokerer ofte til modstand, og det skaber et spændingsfelt mellem ønsket om fred og de uundgåelige konflikter, der opstår, når vi vil følge Guds vej.

Det handler om relationen til Jesus som sandheden, vejen og livet. I en falden verden har det konsekvenser, når løgnen, afvejene og syndens væsen møder ham. Det medfører ufred, når man selv ønsker at hævde sin ret til at vurdere, hvad der er sandt og rigtigt. Selv ind i de tætteste relationer kan det skabe splid, når vi giver udtryk for bibelske sandheder. Jeg kender personligt til den fristelse, at jeg hellere vil holde lav profil end tale bibelsk ind i en given situation.

Jeg ønsker jo vitterlig enighed og fred og ikke splid. Men Jesus skuffede mange med sin tydelige tale. Hans ord er fulde af mildhed og velsignelse, men også af sandhed, som afslører løgn og synd. Jesus taler ikke udenom for at undgå at ødelægge stemningen. Nej, den fred, som munder ud i Guds velbehag, opleves ikke nødvendigvis som fredfyldt velbehag for mig selv. For korset følger altid med, når det handler om Jesu fred.

”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer” (Joh 14,27). Men Jesus giver ikke, som verden giver. Netop fordi Gud elsker os, har han iværksat vejen til korset for at skabe freden. Og ligesom julen ikke kan komme udenom påsken, sådan kan freden ikke komme udenom efterfølgelsen af Jesus. Der følger et lidelsesfællesskab og et opgør med synden, når freden med Jesus stiftes.

Fredsfyrsten

Profetien om, at fredsfyrsten skal bringe fred på jorden, refererer primært til at skabe fred mellem Gud og mennesker, og det realiseres fuldt ud ved Jesu genkomst. Jesu første komme involverede både velsignelser, trængsler og modstand. Den fred, Jesus efterlader os, adskiller sig fra verdens forståelse af fred. Verdens fred er ofte en midlertidig, selvskabt ro, mens Jesu fred er en dyb åndelig fred, der stammer fra den ægte relation med Gud.

Mærkværdigt nok rummer livsfællesskabet med fredsfyrsten en konstant kamp mod synd og uretfærdighed, men samtidig også en sikkerhed og tillid til Jesus som netop fredsfyrsten.

Det er paradoksalt nok netop i syndsbekendelsen, vi finder fred med Gud og modtager Jesus som frelser. Denne fred er ikke baseret på fortjeneste, men på Guds nåde og kærlighed, som vi får del i ved troen på Jesus. Det er en fred, der overgår al menneskelig forståelse, så vi altid skal glæde os i Herren (Fil 4,7). Dette bliver et gennemgående tema i vores liv, fordi vi ikke altid føler os glade. Dog skal vi ikke bestemme vores glæde ud fra vores egen livssituation, men ud fra det vi ejer i Herren.

Derfor må vi øve os i at se på os selv under Guds nåde og velbehag, fordi Jesus har bragt fred til jorden. Da står vi ikke under Guds vrede, men under Guds nåde og fred. Som Paulus skriver: ”Kærlighedens og fredens Gud vil være med jer” (2 Kor 13,11).

Og således handler Shalom også om fremgang og evig sikkerhed. For på den nye jord skal alle nuancer af Shalom fuldkomment og helt tone frem. Dér vil Gud selv bo hos os og fjerne alle trængsler. Enhver tåre skal tørres af øjnene, og vi skal ikke længere kæmpe med løgn eller synd, for alt er nyt – det, som var før, er forsvundet. (Åb 21, 3-4,27)