Af Henrik Nymann Eriksen, rektor
I positive livssituationer kan vi se nye elementer i Bibelens mange nuancer i billedet af Gud. Forældre, der har fået en baby, kan fornemme, hvad det betyder, at Gud er vores far- og at han husker os, som en mor husker det barn, hun har båret i maven og født. Det kan også være et brudepar eller deres gæster, der opdager, hvordan Jesus’ forhold til kirken beskrives som et ægteskab og det kommende Guds rige som en bryllupsfest. Dejlige livssituationer kan åbne vores øjne for nye og skønne sider ved Gud.
Men det kan vanskelige livssituationer også. Vi oplever i disse første måneder af 2025, at verden er ustabil, som mange af os aldrig har oplevet det før. Er der nogle billeder af Gud, som vi har særlige forudsætninger for at forstå i den situation? Ja, det tror jeg, at der er. Og der er særlig et, som jeg vil fremhæve: Gud som en klippe.
Gud som en tilflugtsklippe
I Salmernes bog møder vi gentagne gange, at Gud omtales som en klippe eller ligefrem en tilflugtsklippe. At Gud er en klippe betyder, at han er en sikkert helle. Fænomenet var kendt i Israel, hvor der få gange i løbet af året efter regn kunne samle sig en vandflod, som løb gennem dalene i ørkenen ned mod Det døde Hav og rev alt med sig på sin vej. I den situation var klippen et sikkert sted. Det er billedet af Gud – klippen.
Vi lever i en ustabil tid, hvor trusler fra flere sider kan være som en vandflod, der skyller alt væk på sin vej, og vi føler os svage og magtesløse. Vi ved ikke, hvad vi skal og kan gøre. Men i netop denne situation, har vi måske en særlig anledning til at opdage dette stærke billede af Gud: Klippen.
Uanset hvad der truer os. Uanset hvor meget vi mister kontrol. Uanset hvor meget vores kendte verdensorden sættes under pres og går i opløsning. Uanset hvor usikker og farlig fremtiden ser ud. Så er Gud klippen, der står fast og ikke rokkes det mindste gennem histories kaotiske vandmasser. Nu bliver vi mindet om det: ”Kun hos Gud finder min sjæl ro, … Kun han er min klippe … så jeg ikke vakler” (Sl 62,2-3). I disse usikre tider træder Gud os i møde som klippen. Hos ham kan vi finde fodfæste og tryghed. Et sikkert sted. Nu har vi brug for det. Nu kan vi se det: Kun han er min klippe.