Af rektor Henrik Nymann Eriksen
Alle ledere stopper på et tidspunkt. Det gælder hende, som har stået i spidsen for børneklubben i 25 år, ungdomsformanden, som flytter til en større studieby efter sommerferien og formanden for menighedsrådet, som ikke stiller op til næste valg. Men selvom det er en gennemprøvet erfaring, sker det alt for ofte, at et lederskifte kommer helt uventet. Det er en skam, for ofte tabes der en hel del erfaring på gulvet, og efterfølgerne har sjældent mulighed for at samle den op. Derfor er der grund til på alle niveauer i den kristne menighed at arbejde på at kunne give stafetten videre til dem, som skal afløse os.
Paulus tænkte hele tiden i oplæring af næste generation af ledere. Han skriver til Timotheus: ”Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre” (2 TIM 2,2). Læg mærke til, at Paulus tænker helt frem til tredje led efter sig selv. Vi skal også udvise rettidig omhu i rekruttering af nye ledere.
Når vi skal rekruttere nye til en lederopgave, skal vi særligt huske to ting:
1. LETTERE AT REKRUTTERE TIL ET TEAM
På alle niveauer er ledelse bedst, når det sker i et samarbejde, et team. Ingen af os kan det hele, og derfor har vi brug for at være flere om at lede både børneklubben, KFS-gruppen og den lokale kirke. Hvis ledelsesteamet fungerer godt, er det et godt sted for en ny leder at blive klogere på det kristne lederskabs dynamikker, men også et sted at stå lidt i læ til at begynde med. Det er lettere at sige ja til en plads i et velfungerende ledelsesteam end at blive bedt om at blive den nye leder i en en-mandshær.
2. VISIONEN MOTIVERER
Ofte er en forespørgsel til en potentiel ny leder negativt begrundet, fx ”hvis du ikke siger ja, bliver vi nødt til at lukke”, eller ”der er ikke andre, der vil.” Men den slags begrundelser for at investere tid, tanker og energi er ikke særlig motiverende. Det kan derimod være ganske motiverende at blive præsenteret for formålet med den pågældende kristne arbejdsgren; fx at skabe et godt fællesskab for menighedens og lokalområdets børn, hvor de er glade for at komme og høre budskabet om Jesus på en måde, som de forstår. Og hvis visionen om at nå børnene ikke bare er formuleret som et ønske, men også er illustreret med eksempler på, at klubben faktisk blev begyndelsen på selvstændig tro på Jesus, så spirer motivationen for at sige ja måske allerede frem.
AT SAMLE PÅ GODE FOLK
Rekrutteringen af nye ledere begynder ofte længe før, der er tale om en konkret ledig plads i bestyrelsen etc. Det handler om at skabe god kontakt til andre, som er potentielle medarbejdere eller afløsere for os selv. Det kan være både unge eller voksne, som vi bruger tid på at snakke med, lytte til, inddrage i vores overvejelser eller involvere i ad hoc-opgaver og aktiviteter. Når så der er en ledig plads, har vi nogen af spørge, som måske allerede er sporet ind på opgaven gennem vores kontakt.
Paulus knyttede yngre medarbejdere til sit arbejde og gav dem mere og mere ansvar fx Timotheus og Titus. Moses knyttede Josva til sit lederskab og overdrog det senere til ham, og profeten Elias gjorde det samme med sin unge efterfølger Elisa. Om Israels første konge Saul får vi denne beskrivelse: ”Hver gang Saul så en heltemodig og tapper mand, tog han ham i sin tjeneste” (1 SAM 14,52). Han samlede på gode folk. Det er en kristen leders fornemmeste opgave.
AT KUNNE GIVE SLIP
For at kunne give lederstafetten videre skal vi selv kunne give slip. Det er ikke alle, som har så let ved det, og dermed går der nogle gange for lang tid. Dermed bliver det vanskeligere at finde en ny afløser, og vanskeligere for den nye leder at overtage opgaven, fordi lederskabet i for høj grad knyttes til den afgående kristne leder og dennes måde at udøve arbejdet på. Derfor skal vi øve os i at give slip ved at lukke andre ind og give dem ansvar. På Paulus’ missionsrejser er det et mønster at få etableret et lokalt lederskab, inden han rejser videre (APG 14,23, TIT 1,5). Vi skal som kristne ledere kontinuerligt tænke i oplæring af næste generation, også selvom vi er i vores tjeneste i lang tid.