Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Fortabelsen er en del af budskabet

Hvordan taler vi om fortabelse til en generation, der ikke tror på, at helvede findes – og hvorfor det er blevet tabu at tale om netop det?

Fortabelsen er en del af budskabet

Af Jakob Valdemar Olsen, lektor i religionsfilosofi på DBI og FIUC-CPH

Evangelium betyder godt nyt og det er det, der er kernen i det kristne budskab. Det var, hvad englen sagde til hyrderne på marken: ”Jeg forkynder jer en stor glæde” (LUK 2,10). Glæden er, siger englen, at der er født jer en frelser. Men denne glæde forudsætter noget. Den forudsætter, at vi har brug for glæden. Frelsen sker på baggrund af et behov for frelse. Fordi vores situation er fortabt, har vi brug for redning.

UDEN DOM INGEN FRELSE
Den sandhed formuleres på mange forskellige måder i Bibelen, men pointen er gennemgående: Gud kræver mennesker til regnskab, der er en dom på vej. Jesus befrier os, ifølge Paulus, ”fra den kommende vrede” (1 THESS 1,10) og den vrede kommer særligt til udtryk i Guds dom på den yderste dag. Dette budskab er en del af evangeliet, og hvis det fjernes, mister vi også evangeliet, for det er på den baggrund, at frelsen bliver til.

MEN HVORDAN FORMIDLER VI DET, SÅ DET KAN NÅ OS OG ANDRE?
Vi kan se i Bibelen, at der er mange måder at gøre det på. Og vi ved af erfaring, at mennesker er forskellige og kan nås på forskellige måder. Vi kender til det fra os selv, at forskellige ord når ind til os og rammer os på varierende måder og tidspunkter. Banalt er det jo sådan, at over for danskere må vi tale dansk og ikke kinesisk, hvis budskabet skal frem. Og danskere imellem er der også store forskelle. Vi taler på én måde til små børn og på en anden måde til konfirmander.

Hvad så, når vi står over for nogle, for hvem budskabet er fremmed? Her må vi også overveje formidlingen, hvis vi virkelig ønsker, at budskabet skal nå frem. Hvis man er i en subkultur, hvor man er vant til at bruge ordet helvede, når man taler om kristendom, så virker det i reglen ikke voldsomt at bruge ordet. Tværtimod kan det forekomme velkendt og lidt trygt, for det er den ramme og jargon, man er vant til, det er her, man er hjemme. Hvis man derimod er i samtale med nogle, der ikke er vant til at høre ordet ’helvede’ som andet end et bandeord, så kan det virke langt voldsommere, nærmest som et elektrisk stød, og faren er, at det ikke er andet end det, der høres og opfattes. Det betyder ikke, at ordet er bandlyst i den sammenhæng, men at en bevidsthed om hvem, man taler til, er vigtig.

EN DEL AF BUDSKABET
Når vi ser på den bibelske formidling, så står dommen ikke alene, men den er en del af et større budskab, som dommen må høres sammen med. Hvis det kun er dom, der runger i budskabet, så er den bibelske pointe ikke nået frem.

Jeg har i 21 år været ansat på kvart tid som sognepræst og har i den periode haft mange begravelser. I de taler, jeg har holdt i den situation, har jeg aldrig brugt ordet helvede. Jeg bruger i stedet andre ord for at få budskabet frem, såsom dom eller regnskab. Netop i den situation er følsomheden stor, og man må overveje, hvordan budskabet bedst kan formidles til dem, der er til stede, om at dommen ikke tilhører mennesker, men Gud, og at der er mulighed for frelse til dem, der hører og tager imod.

I andre sammenhænge i kirken har jeg brugt ordet, selvom jeg ikke kan sige, at det er et ord, jeg ofte har brugt. Der er andre ord, der hyppigere falder mig ind, hvilket også er tilfældet i Bibelen. Det, der er vigtigt, er sagen.

FORNÆGTELSE BÅDE I OG UDEN FOR KIRKEN
Samtidig må vi også være bevidste om, at fornægtelse af helvedes eksistens er stor, og der er mange både i og uden for kirken, der ikke vil høre tale om sagen. Denne fornægtelse er en del af kulturen og er en kultur, der uundgåeligt også præger os, der ønsker at fastholde den bibelske tale. Jeg, for min del, har heller ikke stor glæde ved at tale eller skrive om det. Derfor må vi være bevidste om, at der her er en sandhed, der skal fastholdes og må nævnes samtidig med, at vi holder os for øje, hvordan vi bedst får formidlet sagen, så den bliver hørt, forstået og taget imod.

EVIGHEDSBETYDNING
Indgangen til emnet kan være mangfoldig. Det kan for eksempel ske ved at tage udgangspunkt i, hvordan Jesus taler om dommen. Eller man kan pege på menneskets betydning, at det er et liv med evig værdi, og at den dom, der lyder over vores liv, runger helt ind i evigheden. Det, at det menneskelige liv har evighedsbetydning, giver det en alvor og en tyngde, som løfter det op i værdi, og gør, at den evige Gud vil ofre sig selv og sit eget for at nå mennesket. Gud er villig til at gå i helvede for mennesker, hvilket viser, at mennesket og dets liv er ikke ligegyldigt, men har uendelig værdi.