Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Først tro og tillid – dernæst forståelse

Når man læser teologi på et akademisk niveau, kan der være en risiko for, at studierne bliver ren teori. I stedet for at præge ens personlige liv og relationen til Gud, kan undervisningen og de teologiske diskussioner blive ren hjernegymnastik.

Først tro og tillid – dernæst forståelse

I min personlige tro er jeg drevet af et ønske om at gøre troen forståelig, udtaler stud.theol. Torgeir Petersen.

Af Johannes Heule, stud.theol.
Interview med Torgeir Petersen, stud.theol.

Tanken med teologistudiet er naturligvis, at det skal have indflydelse på vores personlige tro. Torgeir, en færøsk studerende på DBI, fortæller om en ”aha-oplevelse” fra studierne, der har præget hans personlige tro og relation til Gud.

VISDOM FRA KIRKEHISTORIEN
”Teologistudierne indebærer en hel del læsning. Jeg har oplevet, at mange af mine ”aha-oplevelser” er sket under min refleksion over det, jeg har læst. En sådan oplevelse fik jeg sidste efterår, da jeg læste en bog om kirkehistorie.”

”Vi var et stykke inde i undervisningsforløbet. De tidlige kirkefædre, apologeter og livlige diskussioner om kristologi lå bag os. Da vi gik i gang med kirkehistorien fra det andet årtusinde, skulle vi lære skolastikken at kende. Vi begyndte med en af dens grundlæggere, Anselm af Canterbury. Den skolastiske bevægelse var kendetegnet af en stærk vilje til at forstå og til at gøre troen forståelig.

Jeg genkendte denne længsel fra mit eget liv. I min personlige tro er jeg drevet af et ønske om at gøre troen forståelig, at udforske og blive klogere på de komplekse områder af troen for at kunne forholde mig til dem. Når jeg derimod er stødt på ting, som jeg ikke har forstået, så har jeg følt en uro over, hvordan jeg skulle agere. Kan jeg bekende det, som jeg ikke forstår? Kan jeg tilslutte mig troen, når visse forhold føles underlige eller ubegribelige for mig?”.

JEG TROR FOR AT KUNNE FORSTÅ
”Anselm af Cantebury, som bar på samme længsel som jeg, blev kendt for at have følgende grundindstilling til teologien: ”Jeg tror for at kunne forstå.” Dette citat talte til mig om, hvilken rækkefølge forstanden og troen bør komme i. I stedet for at skulle forstå alt, før jeg kan tilslutte mig og tro, så må troen og tilliden til Gud komme før forståelsen. Jeg får lov til at tro, selvom jeg ikke forstår alt – og med tiden får jeg måske også lov til at forstå.

Denne aha-oplevelse er et af mange eksempler på, hvordan teologien har påvirket min personlige tro og styrket mit forhold til Gud.”