Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

FORMAN MED VISDOM

Formaning er et belastet ord på dansk. Det lugter af en løftet pegefinger og utidig indblanding i andres forhold. En bismag af kommunikation oppefra og ned.

FORMAN MED VISDOM

Når vi oplever modstand, må vi med udholdenhed holde fast i Guds ord.

Af Henrik Nymann Eriksen, rektor på DBI

Anderledes er det med det græske ord, som oversættes med formaning i NT (paraklesis), som faktisk er meget positivt. Det handler om det, som opbygger og vejleder i troens liv, fx trøst, opmuntring, tilskyndelse og retledning. Formaningstalen kan ske både i en personlig samtale og i offentlig forkyndelse, ja, ordet bruges endda om hele Hebræerbrevet. Men retledning er altså også en del af formaningen. Paulus siger i den forbindelse, at vi skal formane med visdom (Kol 3,16). Hvad vil det sige? Her er fem elementer, som jeg tænker må indgå i formaning med visdom:

  • Bibelsk. Uanset hvilket aspekt af formaningen, der er tale om, skal den være forankret i Bibelen. Hvis der skal være tyngde i ordene, har vi brug for, at de ikke kun kommer fra os selv, men fra Gud. Det gælder både, når formaningen er trøst og opmuntring, og når den er retledning.
  • Ydmygt. Hvis der er tale om vejledning over for en medkristen eller en hel forsamling hører det med til visdommen, at det sker med ydmyghed. Med ydmyghed tænker jeg på, at der tales med en bevidsthed om, at vi også selv er svage mennesker, som i en given situation kunne være endt det samme sted.
  • Taleret. Hvis der er tale om, at vi formaner en medkristen ved at påpege noget, som skal laves om i dennes liv, er det vist at overveje, hvorvidt vi har gjort os fortjent til at tale ind i den pågældendes liv. Hvis ikke vi tidligere har vist nogen interesse for den pågældende, er sandsynligheden for, at personen vil lytte til os ikke så stor.
  • Nuanceret. Der er ofte flere sider af en sag. Visdom i formaningens situation er at lytte til de forskellige perspektiver på sagen. Hvis vi forenkler situationen og ikke giver nuancerne den plads, de skal have, så kan vi komme til at spænde ben for vores anliggende.
  • Modigt. Når der skal siges et alvorligt ord til enkeltpersoner eller forsamlinger, er vi nogle, som er meget forsigtige. Det tror jeg egentlig er godt nok. Man skal ikke være for hurtig til at korrigere og retlede andre. Men man kan også være for forsigtig. Og så svigter vi. Derfor hører der også mod med til at formane med visdom, nemlig mod til at få det gjort.

Tilbage står opfordringen: Forman med visdom hinanden!