Af Henrik Nymann Eriksen, rektor
Det skete virkelig i de dage. Altså i verdenshistorien, som er vores historie. Dengang kejseren i Rom hed Augustus. Det skete på et velkendt sted, nemlig i Betlehem ca. 9 km syd for Jerusalem ad Hebron Road. Det findes på Google Maps, her på vores jord. Jeg har selv besøgt byen flere gange. Det skete virkelig. Denne konstatering kalder på flere reaktioner hos os.
Forundring
Først forundring. Tænk på hvem denne fødselshistorie handler om: Den uendelige og evige Gud, hvis nærvær vi ikke kan fjerne os fra selv i de yderste galakser og fjerneste solsystemer. Han som var til stede i begyndelsen før alting begyndte at være til. Han, som bærer alt med sit mægtige ord og gør, at naturlovene ikke bryder sammen, og at vi kan trække vejret. Han blev født, som et spædbarn af en jødisk kvinde i landsbyen Betlehem. Det er vildt. Det overgår enhver fantasi. Det kalder på forundring. Så giv forundringen plads i den kommende jul.
Taknemlighed
Men hvorfor? Hvorfor skete dette uforudsigelige og uforklarlige? Hvorfor valgte den ubegrænsede at blive begrænset? Hvorfor valgte skaberen selv at blive skabning? Ja, svaret er lige så enkelt og letforståeligt, som begivenheden er uudgrundelig: Fordi Gud elsker os mennesker og vil frelse os. Derfor. Factum est: Fordi Gud ville redde os hjem til sig igen. Fordi han ikke for evigt ville miste det menneske, som han havde skabt i sit eget billede til fællesskab med sig selv. Derfor skete det, og det kalder på taknemlighed. Jul er en takkefest.
Erkendelse
Det faktum, at Gud blev menneske, giver os en væsentlig erkendelse af, hvem Gud er. For det første er Jesus fra Nazaret, Marias barn, det tydeligste og klareste billede af Gud, som er tilgængeligt for os mennesker. Gud kom til os og blev som os, derfor kaldes Jesus ligefrem for ”Guds tolk” (Joh 1,18). Men barnet i krybben siger også noget om, hvordan Gud har valgt at give sig til kende i verden, nemlig i ringhed. Det kulminerer 30 år senere på korset. Krybben og korset indrammer Guds stærkeste åbenbaring af sig selv i verden. Det er også julens erkendelse.
Factum est – vi holder julefest i forundring, taknemmelighed og ny erkendelse.