Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Evangeliet i centrum og mulighed for selvransagelse

Selvrefleksioner efter læsning af Ved en korsvej af Geir Otto Holmås

Evangeliet i centrum og mulighed for selvransagelse

Af stud.theol. Anders Solgaard

Jeg strøg igennem de første kapitler af Geir Otto Holmås’ bog Ved en korsvej – ivrig efter at lære mere om, hvad han så i Norsk Oase, og ivrig efter at lære mere om den vranglære, han så snige sig ind i de karismatiske bevægelser. Jeg tænkte, at jeg kunne læse bogen på et par dage, men da jeg begyndte at se på mit eget liv i lyset af det, jeg læste, måtte jeg sætte tempoet ned. Jeg kunne allerhøjst læse ét kapitel om dagen.

Slagord med slagside
Jeg kunne genkende dele af mig selv, min egen forkyndelse og mine kristne fællesskaber, når Holmås skrev om slagord som: ”Vi skal synliggøre Guds rige”, ”Kirken må være stærk”, ”Vores identitet i Kristus”, ”Jesus Kristus hos os, i os, gennem os” og ”Vi skal forvandles i Guds herlighedsnærvær til at gøre store ting”. For jeg kunne genkende det. I min LM-frimenighed taler vi om vores identitet i Jesus, og da jeg kom i IMU gennem gymnasiet var et af nøglebegreberne ”Kristus lever for mig, i mig, gennem mig”. Jeg er ret tryg ved det, jeg har lært i begge fællesskaber, men når Holmås viser, hvordan begreberne kan få et nykarismatisk, usundt tvist, giver det stof til eftertanke.

Lyder rigtigt – er forkert
Ved en korsvej beskriver, hvordan ikke-kristne udsagn – med menneskets gerning i centrum og påvirket af nutidens samfundsmæssige bølger – iklædes en fernis af kristentro og knyttes på bibelvers revet ud af deres kontekst. Det kan lyde rigtigt, men det er det så langt fra. Han præsenterer udsagn og teologiske temaer, som jeg selv har lyttet til i min egen kirke og også selv har talt over, og netop derfor var det en hård bog at læse. For hvor påvirket er jeg selv af det her? Og hvordan fastholder jeg Bibelens syn? Det var nogle af de spørgsmål, som jeg stillede mig selv, mens jeg tyggede på bogens pointer.

Holmås beskriver stærkt, hvordan den falske lære kan se ud. Han afslører den med stærk argumentation i Bibelen og peger samtidig på, hvor fantastisk evangeliet er. Bogen er god til at åbne vores øjne for farerne ved falsk lære og for, hvor nemt den kan snige sig ind. Vi kan alle møde dele af den forkyndelse, som Holmås portrætterer, i vores ellers nok så sunde kirker, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på det.

Ødelægger forholdet til Gud
Bogen er ikke kun for forkyndere, kirkeledere og kristne, der gerne vil afsøge karismatikken og støder på nogle af de moderne apostle, som Holmås beskriver. For Holmås beskriver også, hvad nykarismatikken er i gang med at ødelægge – og gennem det, hvad det hele handler om.

Han beskriver evangeliet om, at jeg er en synder, og at Jesus er død for mine synder. Han beskriver evangeliet, og hvad det er, der er på spil, når den skadelige del af nykarismatikken ødelægger vores forhold til Gud – hvordan den sætter os selv i centrum i stedet for ham, og hvordan kraften er fra Gud.

Dejlig og hård bog
Midt i al talen om fare og frygt for vranglære skriver Holmås med kærlighed om det kristne fællesskab, som han mødte i Norsk Oase, hvor han mødte brændende kristne med kærlighed til Gud og til hinanden. Kærligheden skinner gennem hver sætning sammen med en bekymring for menneskers frelse. Derfor er det en dejlig bog. Det er hård læsning, der skal bearbejdes undervejs, men en dejlig bog, hvor evangeliet om Jesus og hans betydning fremstår klart. Den beskriver, hvorfor evangeliet er vigtigt at kæmpe for: Fordi det betyder alt, at Jesus døde for at sone menneskers synd.

Læs en længere anmeldelse af bogen på www.tilliv.dk