Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

ETIK - OG KRISTEN ETIK

SERIE TEOLOGISKE FAG
Hvorfor skal teologer studere etik? I denne serie tager vi fat på en række af de fag, teologistuderende skal igennem, og vi prøver at finde ud af, hvad faget skal bruges til.

ETIK - OG KRISTEN ETIK

Af Carsten Elmelund Petersen, lektor på Dansk Bibel-Institut og FIUC-CPH

Etik handler kort og godt om at fremme det gode og at hindre det onde. Da Gud fra syndefaldets dag og frem til og med dommedag fører et opgør med det onde, så er det meget oplagt, at en teolog også bør studere etik. Lige fra Guds spørgsmål på syndefaldets dag: ”Hvor er du Adam?” og hele vejen gennem Bibelen løber kaldet om omvendelse til det faldne menneske. Mange vil gerne være kristne, men en del forstår ikke, at kristne er kaldet til omvendelse og kamp imod det onde.

HVAD HANDLER FAGET ETIK OM?
Etikken som fag møder de studerende to gange under studiet. I faget Filosofihistorie lærer de nogle af de mange teorier om etik, der har været fremsat fra den græske oldtid og indtil den vestlige verden af i dag. Kristen etik møder de studerende i et grundlæggende fag om kristen tro og etik, hvor udgangspunktet er de bibelske tekster. Her findes byggestenene for en aktuel kristen etik, der tager stilling til en række af de etiske problemstillinger, som vi møder personligt og i samfundslivet.

HVAD KAN VI BRUGE ETIK TIL?
Den kristne etik prøver at finde frem til Guds vilje og at opstille konkrete handlingsanvisninger. Der findes mange etiske teorier om, hvordan man fremmer det gode. Nogle af de filosofiske teorier om etik strider indbyrdes imod hinanden. Buddhisterne har deres etik, muslimerne har deres osv. Derfor fokuserer vi også på den kristne etiks egenart. Kristen etik søger med basis i bibelteksterne at finde svar på nutidens problemstillinger. Kristen etik undersøger, hvad Bibelen har at sige om Guds vilje, og kristen etik arbejder på at bruge det i det personlige liv, menighedslivet og samfundslivet. Kristen etik spørger også, hvordan kristne erkender og virkeliggør Guds vilje.

EKSEMPEL PÅ EN AKTUEL DISKUSSION
I den litteratur, som de studerende skal læse, møder vi etiske problemstillinger både ved livets begyndelse og afslutning.

I 1973 blev der indført fri abort i Danmark. Men kristne, der ønskede at leve efter Guds vilje, protesterede imod, at man tog livet af mennesker, inden de blev født. Knap 50 år senere er der nu en del mennesker i kristne sammenhænge som synes, at det er i orden at afbryde en graviditet, hvis der er tegn på, at barnet er handicappet, og hvis lægen siger, at det er etisk forsvarligt at gøre det. Den måde at tænke på er i strid med kristen etik. Buddet ”Du må ikke slå ihjel” betyder, at man ikke aktivt må bringe menneskeligt liv til ophør. Gud er ikke ligeglad med det. Det er en form for død forstandstro, hvis man mener, at det er i orden at handle i modstrid med Guds bud.

En lignende problemstilling finder vi ved livets afslutning. I det danske samfund diskuterer man aktiv dødshjælp i disse år. Selv om det kun vil være for mennesker, der er uhelbredeligt syge og selv ønsker det, så strider også dette imod ånden i buddet: ”Du må ikke slå ihjel”.

HVAD DISKUTERER MAN I DAG?
I den store internationale diskussion foregår der lige nu en kamp for, at den kristne etik skal forblive kristen. Der er stærke kræfter, der vil bekæmpe den, sådan at alle i stedet skal følge det sekulariserede samfunds strømning.

I 1956 udgav professor Løgstrup bogen Den etiske fordring, hvor han hævder, at der ikke findes en kristen etik. I stedet findes der ifølge Løgstrup en etisk fordring om at tage vare på medmenneskets liv, hvis det er truet. Selv om Løgstrup mente, at der er en skaber bag livet, så er hans etik ikke kristen, men derimod almenreligiøs. De efterfølgende år latterliggjorde Løgstrup de ti Bud, som noget, der hørte hjemme i en fjern fortid.

I de seneste årtier er sekulariseringen accelereret, og mange lever nærmest efter den berømte Kardemommelov, som politimester Bastian i børnebogen ’Folk og røvere i Kardemommeby’ ofte gentager: ”Man skal ikke plage andre, eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil”.

Kristen etik må tænke anderledes. Vi må spørge efter Guds lov og Guds vilje. Det grundlæggende problem med os mennesker er, at når der ikke stilles krav til os, så falder niveauet. Hvis ikke kristne stiller kristne kvalitetskrav til liv og fællesskab, så gør kristentroen og den kristne livsførelse ingen forskel i denne verden.