Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

ET STUDIESTED, DER SKILLER SIG UD

Solen kigger frem bag skyerne, mens kaffen hældes op. Jeg har inviteret mig selv hjem til Rasmus Vævest Nymann Eriksen og hans hustru Johanna for at høre ham om, hvordan det er at starte på DBI.

ET STUDIESTED, DER SKILLER SIG UD

"DBI kan tilbyde et fællesskab, som man normalt ikke finder på et universitet", siger Rasmus Vævest Nymann Eriksen.

Interview med stud.theol. Rasmus Vævest Nymann Eriksen
Af stud.theol. Mads Due

”For mig har interessen altid ligget mellem historie, filosofi eller teologi. Det område synes jeg er mest spændende,” siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg har en oplevelse af, at teologi spænder bredest: Vi har både haft undervisning i kirkehistorie og filosofi udover sprogfag og indføring i Bibelen.” Rasmus har læst på DBI i over et år nu og ser tilbage på det første studieår med glæde: ”Jeg er tiltrukket af teologifaget, og ikke kun ift., hvad man kan bruge det til en dag. Jeg var lærervikar, før jeg startede på DBI, og dengang var jeg misundelig på eleverne. Jeg savnede selv at sidde på skolebænken igen.” Allerede første dag var de nye studerende så tilbage på skolebænken: ”Vi havde græsk om eftermiddagen første skoledag – så er man i gang!”

FÆLLESSKABET SKILLER SIG UD
Rasmus fremhæver fællesskabet på DBI som noget, der gør, at det lille studiested på Leifsgade skiller sig ud: ”DBI kan tilbyde et fællesskab, som man ikke normalt finder på et universitet. Det, at man har mulighed for at stille spørgsmål i timen, og at snakken så fortsætter en halv time ind i frokostpausen, fordi både lærere og elever er til stede i kaffestuen – det er unikt.”

Særligt undervisningen i kirkehistorie har givet Rasmus flere aha-oplevelser: ”Det fangede mig virkelig, da Finn (professor i kirke- og missionshistorie) viste, at kirken i de første mange hundrede år var større øst for Damaskus end vest for Damaskus. Vi hørte blandt andet om en munk, der missionerede i Kina for 1500 år siden. Her fortalte han om lysets søn, der skulle gøre op med mørket. Han fortalte evangeliet ind i en kinesisk kontekst allerede dengang!”

Vi taler videre om, hvordan vi som kristne i Vesten kan tænke, at kirkehistorie handler om, hvordan kirken gik fra Jerusalem til København, og dermed overse andre veje mod øst. ”Det var måske ikke en fyldestgørende udlægning af forsoningslæren, som den kristne munk gav videre dengang”, siger Rasmus. ”Men det er alligevel tydeligt, at det var evangeliet om Kristus, der døde for at frelse mennesker.”