Interview v. stud.theol. Filip Pilgaard Holm
Når Lars Malmgaard Jensen ikke lige sidder bøjet over sin ph.d.-opgave, nyder han Guds gode gaver i livet. Sammen med sin hustru Cecilie og deres knap etårige datter, Ellen, har de slået rod i et dejligt hus i Græsted. Her nævner Lars, at han får slappet godt af med en stadig strøm af læste bøger, og faktisk også at han i ny og næ skal rulle græsslåmaskinen ud og trimme plænen, hvilket ikke var en del af hverdagen i DBI-studietiden i København.
Man får måske billedet af en persontype, der er begyndt at smække fødderne op på sofabordet og slappe af i parcelhuslivet. Men det vil hurtigt blive afkræftet i mødet med manden selv. Lars er nemlig en driftig mand, der altid har gang i en teologisk bog, der skal læses, en prædiken der skal skrives, en bog der skal udgives, og en interessant samtale der skal føres. Hvad mon der driver ham?
Drivkraften er, at det bliver til gavn
Når jeg spørger Lars om, hvad der er det mest interessante at arbejde med inden for det teologiske felt, så svarer han, som den teolog han er: Det hele. Men Lars skriver på et ph.d.-projekt, og her skal man specialisere sig. Han har derfor valgt den systematiske teologi, som kort fortalt er den fagdisciplin, hvor man arbejder med troslæren i udvidet format: ”Her får generalisten i mig lov til at trække på alle de spændende fagfelter i teologien,” siger Lars. Samtidig passer det rigtig godt med hans altid bagvedliggende tanke: Hvordan får vi det ud i menigheden? Altså, hvordan bliver den fascinerende teologi til liv ude i de kristnes virkelighed og hverdagsliv? Den tanke afspejles også i de bøger, podcasts og prædikener, han leverer.
Derfor har Lars lige siden gymnasiet haft en drøm om at kunne få lov til at grave sig dybt ned i et teologisk emne, fordi man så har mulighed for at tage nye indsigter med op af hullet og give dem videre til gavn for andre mennesker. Den drengedrøm er han nu gået i gang med.
Det handler grundlæggende om frelsesvished
Lars har nu taget de første spæde spadestik, siden han begyndte på det treårige ph.d.-projekt i august. Projektet har, som et rigtigt teologisk projekt skal have, en klog og fin problemformulering, som han uden tvivl gerne vil fortælle om, hvis du en dag møder ham ude på et af hans mange besøg i menigheder og på lejre rundt omkring i Danmark. I ph.d.-projektet undersøger Lars, hvilken betydning Jesu død har for Guds væsen. ”Forsoningen og Guds væsen er altafgørende for den kristne tro,” pointerer Lars og forklarer, at netop disse to punkter er blevet diskuteret og især kritiseret det seneste århundrede og har skabt en masse debat. Det må derfor undersøges, for grundlæggende handler dette her om frelsesvished: ”Kan vi stole på, at Gud er den samme i dag som i går, og på at det, Jesus gjorde, var godt nok?”
Lars anerkender, at emnet ikke er nyt, da kirken har været optaget af det helt siden begyndelsen. Derfor forventer han heller ikke, at projektet byder på banebrydende ny information. Han ser sig selv som én, der stiger ned i det allerede dybe og rige gravearbejde, som mange tusinde har gravet på før ham. Opgaven for ham er så at vende nogle af de små sten og i den forstand bidrage til nye måde at beskrive allerede velkendte elementer: ”Jeg håber at gøre den teologiske position tydeligere og dermed være med til at gøre det en smule skarpere, hvad det er, vi tror på”.
Tre års intense studier
Jeg spørger Lars til sidst, om sådan et stort og langvarigt projekt ikke også kan være lidt overvældende, hvorefter han griner lidt og pointerer, at det her som sagt har været en drengedrøm for ham. Han nyder at have ”hænderne nede i jorden” og glæder sig til de næste tre år, ”men jo da, det kan være temmelig overvældende. Man opdager hurtigt, hvor lidt man ved!”. En bekymring er dog, tilføjer han, at han er i risikozonen for at forholde sig udelukkende akademisk til noget af hjertet i kristendommen: ”Jeg får brug for forbøn her, så jeg ikke bare har et distanceret studieobjekt foran mig, men at det også bliver til liv for mig”. Han beskriver også studieforløbet som en identitetsrejse, hvor han skal arbejde fagligt med det, der betyder allermest i hans liv.
Lars ønsker altså at gå ned i hullet for at vende nogle teologiske sten, som han dels kan blive klogere af selv, men som han også i høj grad kan få lov til at dele ud til os andre. Mon ikke mange ender med at bliver glade for det arbejde?