Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

En uforudset livsvej

Hvordan gik det til, at en landmandssøn fra Vestjylland havnede ikke bare i København, men endda indenfor teologi? To studerende interviewer deres afgående rektor Børge Haahr Andersen.

Af Mads Due, s tud. theol. og Lars Jensen, masterstuderende

Vi banker på kontordøren hos Børge for at få et interview med den afgående DBI-rektor. Hvad har han har brugt sin tid på, og hvad han skal bagefter?

LÆS IKKE TEOLOGI!
”Der var stort set ikke nogen teologer i LM dengang i min ungdom. Jeg lovede endda nogle af de lokale, at jeg aldrig ville læse teologi, for det forbandt man med liberalteologi. Dengang var DBI kun i sin spæde begyndelse”.

”Første gang jeg sådan for alvor hørte om DBI var engang, da DBI’s daværende rejsesekretær Jørgen Sejergaard holdt et ungdomsmøde i Sædding-Astrup. Dengang var jeg landmand, og jeg tænkte: Det er da udmærket, at de laver sådan noget for teologer ovre i København”.

Vi kan ikke undgå at grine flere gange undervejs i interviewet, for man skal ikke have kendt Børge længe, før man finder ud af, at han ustandselig henviser til sin fortid i det jyske. Børge kommer vidt omkring, men vi forstår, at det særligt var et år som rejsesekretær i KFS, der fødte en længsel i ham efter fordybelsen.

”Selve teologistudiet blev”, siger Børge med et skævt smil, ”en salig tid! Der kunne jo være enkelte dødssejlere, men jeg blev faktisk meget bidt af sprogfagene. Jeg læste hebraisk hos Nicolai Winther-Nielsen, og han piskede jo en stemning op uden lige”.

Vi smiler og genkender udmærket beskrivelsen af vores egen hebraisklærer. Alligevel er det ganske interessant at høre om, hvordan den slags foregik i det forrige årtusinde. Med et glimt i øjet fortæller Børge:

”Jeg læste kun i 8 år, og gennemsnittet dengang var over 9 år. Mine medstuderende syntes, at det var usolidarisk, at jeg sådan overhalede dem”. Hastigheden skyldtes, at Børge skulle være KFS-sekretær i Nordjylland. Derefter blev han sognepræst i Emdrup kirke i Københavns Nordvest kvarter.

”Jeg kom naturligvis til januarkursus hvert år. Jeg har vist kun forsømt to gange. Den ene gang var, da min kone valgte at føde dér midt i januar. Hun syntes det var upassende, hvis jeg tog afsted”, kommenterer Børge.

REKTORTIDEN
”I 2004 kom jeg med i DBI’s styrelse, fordi jeg vist nok kom til at love Niels Ove Vigilius en måned, før han døde, at jeg ville sige ja.” Tiden som menigt styremedlem blev dog kort.

”Daværende rektor Jens Ole Christensen blev generalsekretær i LM i 2005. De andre i styrelsen sagde så til mig: ’Vi er blevet enige om at spørge dig om at blive rektor.’ Det synes jeg var meget morsomt. Men så gik det op for mig, at de mente det. Da jeg kom hjem til konen, måtte jeg derfor bede hende om lige at holde en pause i støvsugningen. Der var altså noget, vi skulle snakke om”.

Børge sagde tøvende ja til opgaven, men det skulle snart ændre sig.

”Der var en del af punkterne i min nye arbejdsbeskrivelse, som jeg ikke kunne se mig selv i, fordi jeg brænder for det evangeliserende og menighedsopbyggende. Men jeg kunne se mig selv i studenterkontakten og i baglandskontakten. Og jeg syntes, det var sjovt at komme ind i det teologiske miljø igen”.

Børge har det med at tale sin rolle en del ned, og med et glimt i øjet svarer han på, hvordan en hverdag kan se ud for ham:

”Nogle gange er det jo dødssygt administrativt, det jeg sidder og laver. Men så hører jeg, at de fortæller vittigheder ude i kaffestuen. Så kan jeg mærke, at jeg lige skal hente en kop kaffe”.

Ikke desto mindre har DBI været i en rivende udvikling i Børges 17 år som rektor. Fra primært at give supplerende undervisning har DBI både haft et samarbejde med Misjonshøgskolen i Stavanger, University of Wales, og siden 2012 har man udbudt en bacheloruddannelse i teologi og mission – og nu praktisk teologi – i samarbejde med Fjellhaug i Oslo.

”Over 5 år er halvdelen af lærerstaben blevet udskiftet. Den nye generation af lærere har været min tids væsentligste projekt. Det er fantastisk, at de rette folk var der, og at vi fik penge til generationsskiftet”.

FREMTIDEN
Børges otium indeholder ikke kun badeferier. ”Jeg skal dog ned i tempo, og så skal jeg koncentrere mig om to ting: Undervisning og møder i baglandet.” Men jeg har tænkt mig at lave en samling på syvende sal for gamle DBI-lærere, og så kan vi sidde og snakke om tidens elendighed og sådan noget”.

Slutteligt spørger vi, hvad han gerne vil huskes for. ”Jeg regner med, at jeg om 10 år er glemt. Eller at der er et par af mine vittigheder, der bliver husket… ”. Mere seriøst presser vi ud af ham: ”Jeg vil gerne huskes som den, der førte det bedste videre på DBI”.

Børge kunne aldrig drømme om at prale, men som studerende er vi nu ganske godt tilfredse med det DBI, vi kender anno 2022!