Af stud.theol. Jonas Kattner Sørensen
Stilheden blev omsider afbrudt en sensommerformiddag midt i august. Her blev dørene nemlig igen åbnet og ud af dem sneg sig en duft af kaffe og varme rundstykker og bød nye ansigter og gamle bekendte velkommen til DBI’s kaffestue. Lokalet lignede dog ikke sig selv, for hen over sommeren havde væggene skiftet farve, møblerne var blevet flyttet rundt og en stor symmetrisk sofasektion i mørke farver fungerer som stuens hjerte.
Men det er ikke alle, der lægger mærke til disse forandringer. For omkring 15 personer vil denne dag nemlig blive husket som første skoledag på det teologiske studium. Og man kan mærke det i luften. En blanding spændthed, nervøsitet, forventning, glæde – eller forløsningen over mange måneders rekruttering af nye studenter, der er vel overstået. Måske det hele. Men det står ganske klart for enhver, at denne dag er noget særligt.
Folk får sat sig ude på terrassen, og rektoren tager ordet. ”Velkommen til jer alle sammen” siger han og smiler. Bagefter proklamerer forsamlingen syngende: ”Alene Kristus er vort håb.” Derefter tager rektor Henrik igen ordet og minder om, at discipelskabet følger med en discipel i alle livets aspekter. Når man terper græske gloser, husker kirkehistoriske årstal eller lærer om Hebræerbrevets forfatterskab hører også dette indenfor discipelskabets felt. Og samtidig lover Kristus også her, at han vil være med os alle dage indtil verdens ende.
Imens gruppen sidder lydhør til Henriks andagt, er en mand listet med ud på terrassen. Det er Morten Hørning, Ny Testamentelærer fra Menighedsfakultet i Aarhus, som skal holde årets semesterstartsforelæsning med overskriften: ”Dør Jesus for synd ifølge Markusevangeliet? Og hvad har det med evangeliet at gøre?”
Et spændende og udfordrende spørgsmål, som Morten elegant fører forsamlingen igennem, og derved får gjort opmærksom på vigtigheden i at læse, hvad Bibelens tekster siger, og ikke blot hvad vi tror de siger. Et motto som forhåbentlig vil gøre sig gældende for DBI’s studerende, nye som gamle.