Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

En bog, der gjorde indtryk

Vi spurgte DBIs økonomiansvarlige Maria Popp Jensen om, hvilken bog, der havde gjort indtryk på hende.

En bog, der gjorde indtryk

Interview med Maria Popp Jensen, økonomiansvarlig på DBI
Af Mads Due, stud.theol. 

Guds kærlighed sætter os fri. Tænk, hvor er det stort! Men måske også en anelse abstrakt og svært at forholde sig til, når det kommer til stykket? Hvordan kan jeg, lille menneske, forstå Guds store kærlighed? Hvad betyder gaven i mit liv? Måske er det nogle af de tanker Francine Rivers har haft, da hun skrev sin bestseller ”Den kærlighed som sætter fri”. Romanen, der snart har 20 år på bagen, er inspireret af Hoseas’ Bog. Gennem sin bog forsøger Rivers at beskrive Guds kærlighed til os, så vi måske kan forstå den bedre.

En bog, der gjorde indtryk
”Det er måske 10 år siden jeg stødte på den første gang”, siger Maria, da hun skal fortælle om en bog, der har gjort indtryk”Jeg har læst hele bogen én gang, og så pluklæst i den bagefter”. Man fornemmer, at det er en bog, som Maria ikke bare har sat op på hylden efter endt læsning: ”Det er sådan en bog, jeg sagtens kan tage frem igen og blive mindet om nogle sandheder  

Hoseas’ bog hører vi om Hoseas’ liv, der inkluderer et ægteskab med en prostitueret på Guds befaling. Det bliver et billede på forholdet mellem Gud og Israel. Plottet er stort set det samme i ”Den kærlighed som sætter fri”, men karaktererne hedder i stedet Michael og Angel. ”Det kan være ret svært at læse og forstå Hoseas’ Bog, men Rivers roman gør den konkret, og viser, hvad Guds kærlighed er”.  

Et godt billede på Guds kærlighed
Når bogen nu har været tilgængelig så længe, kan vi godt afsløre den sidste del, hvor den prostituerede Angel vender tilbage til Michael efter i første omgang at være flygtet”Jeg kan godt lide slutningen: Hun har ikke noget, som hun kan give tilbage.” Michaels kærlighed til Angel afhænger ikke af, hvad han får igen. Den er konstant. ”Det eneste hun kan give ham, er hendes rigtige navn”, siger Maria: ”Det er et rigtig godt billede på Guds kærlighed til os mennesker”.  

Sådan er det. Gud elsker os. Måske prøver vi at elske ham, men selv i vores bedste øjeblikke, er vi ikke i nærheden af hans standarder. Men han elsker os alligevel. Det er den kærlighed, som sætter os fri.