Af Mads Due, stud.theol.
Jeg har sat DBI’s forholdsvis nye underviser i Gammel Testamente, Christian Canu Højgaard, stævne for at interviewe ham om hans tid på DBI ud fra to fundamentale spørgsmål: Hvordan endte Christian på DBI? Og hvad laver han egentlig?
GLÆDE OVER GT
”Jeg har været på DBI i en menneskealder, 13 år!” udbryder Christian med et stort smil, selvom jeg ikke ved, om 13 år kan kategoriseres som en menneskealder på en arbejdsplads. Vejen til det forjættede land begyndte i Christians sabbatår: ”Det startede på Discipelskolen i Israel, hvor jeg blev utrolig glad for Det Gamle Testamente (GT). Jeg har altid tænkt, at GT var en rodebunke, der var svær at finde rundt i og svær at relatere til. Men det at komme på bibelskole og virkelig arbejde med teksterne, det var utrolig spændende.”
UNDERVISTE PÅ MADAGASKAR
Christian begyndte efterfølgende på DBI, og her prøvede han at lade interessen for GT fylde: ”I studiet er der ikke voldsom meget mulighed for at følge sine interesser, men jeg forsøgte så vidt muligt at gå i den retning, når jeg skrev opgaver. Mit speciale handlede for eksempel om Zakarias’ Bog.” Christian kom tidligt under Nicholai Winther-Nielsens vinger, og blev koblet op på flere spændende projekter, blandt andet som undervisningsassistent i hebraisk. Efter bachelorgraden fra DBI fik Christian for alvor mulighed for at teste sine undervisningskompetencer, da han var udsendt som underviser i hebraisk på Madagaskar: ”Der fik jeg lidt mere blod på tanden i forhold til at blive underviser og gå forskervejen. Det var meget motiverende at følge de studerendes udvikling.”
Efter et halvt års tid forlod Christian Madagaskar og drog til Københavns Universitet, hvor han læste sin kandidat. Derfra gik det stærkt: ”Samme dag som jeg afsluttede min kandidat på Københavns Universitet, blev jeg ansat som ph.d.er på DBI. Det var 1. april, mener jeg.” Intervieweren konstaterer, at det altså ikke er alt på denne dag, der er løgn og latin.
PH.D. FRA HOLLANDSK UNIVERSITET
Christians ph.d. omhandlede Hellighedsloven (3 MOS 17-26). Han analyserede teksten med nogle nyere digitale metoder og afdækkede det sociale netværk mellem alle personer i kapitlerne. Dermed kunne han undersøge, hvordan de forskellige participanter interagerede med hinanden. Christian konstaterer tørt: ”Jeg blev først godt gift senere, så dengang havde jeg god tid til at arbejde med tingene,” og fortsætter: ”Jeg syntes til tider, at ph.d.-tilværelsen var ensom. Det var svært rigtigt at dele mit arbejde med de andre ansatte på DBI, og mine nærmeste kollegaer i forskningen sad på et universitet i Amsterdam. Så jeg glædede mig til at blive underviser på DBI.”
NYDER AT UNDERVISE
Undervisergerningen er nu hverdag, og det passer Christian godt: ”Jeg nyder virkelig at undervise, men forberedelsen tager meget tid. Når man er ny, kan man godt blive usikker på, om man har nok viden om det, man skal undervise i. Det meste ligger jo uden for det, jeg selv har forsket i. Men det, der driver det hele for mig, er mødet med de studerende – deres engagement og spørgsmål.”
Christian underviser i faget Indføring i Bibelen, som er det første fag bachelorstuderende møder. Derudover underviser han i Bibelsk Etik og i fag, der fokuserer på tekstlæsning, enten ud fra en oversættelse eller fra grundteksten. På sigt skal han overtage undervisningen i hebraisk fra Nicolai Winther-Nielsen.
TRE FORSKNINGSPROJEKTER
Christian er også med i tre forskellige forskningsprojekter: Ét om en ny hebraisk grammatik (efterfølgeren til Gesenius, som nogle vil kende), et andet om digitalisering af den samaritanske pendant til Mosebøgerne. Det sidste projekt er Den Frie Bibel, hvor han er tovholder for oversættelsesarbejdet – se www.denfriebibel.dk. Derudover bliver der tid til møder i baglandet: ”Jeg sætter pris på at komme ud og undervise rundt omkring. Det gør mig taknemlig, når jeg møder folk, der
har fulgt DBI’s arbejde i rigtig mange år.”
Det er vigtigt for Christian, at DBI fremover bevarer den høje prioritering af GT: ”Man har længe haft Nicolai Winther-Nielsen, der er ekspert på det sproglige, og Jens Bruun Kofoed, der er ekspert på det historiske. Det er to vigtige indsatsområder for vores fag felt. Jeg specialiserer mig selv i det sproglige.” Også undervisningen i de bibelske grundsprog må fortsat ligge højt: ”Hebraisk er et svært sprog, men det giver så meget at sidde med grundteksten. Man ser simpelthen flere ting. Derudover er sprogkundskaberne essentielle, hvis vi vil være en aktiv medspiller i den nye autoriserede bibeloversættelse.”