Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

AKTUEL KOMMENTAR: Din gave til DBI – bibellæsning!

Har du lyst til at give en gave, når DBI fylder 50 år i oktober 2022? Vores største ønske er, at du giver os din egen bibellæsning. Køb og brug DBIs nye toårige bibelundervisning!

Af Nicolai Winther-Nielsen, professor i GT

Den nye mulighed hedder Din BIbelundervisning Online, eller blandt venner DBI Online. Du er sikkert fortrolig med møder og foredrag på Teams, Zoom eller andre tilbud på internettet. Nu vil DBI bringe dig sammen med lærerne og andre bibellæsere, så vi kan mødes på internettet ugentlig til samtale og inspiration for dit daglige bibelstudium hjemme fra dig selv eller i små lokale grupper.

Din største gave til dit kristenliv er, at du læser hele Bibelen og bruger den i kirken og dagliglivet. DBI knokler for at give dig og andre kristne større bibelkundskab. Derfor er det en gave til os, at du investerer din tid og midler til støtte for dig selv, dine medlæsere og DBIs undervisere.

DÉT ER DBI HJERTEPULS!
Da vi stiftede DBI for næsten 50 år siden, var målet ikke kun at hjælpe os, der læste teologi i København. Vores vision var også at hjælpe prædikanter, skoleungdom og andre interesserede lægfolk til at være tro mod Bibelens tekster og bruge dem i dagligdagen.

Med DBI Online kan vi genoplive pionervisionen. Alle kan være med – nye kristne og erfarne læsere. Ved at læse sammen kan vi dele indtryk, erfaringer, indsigt og vore nagende spørgsmål. DBIs lærerstab bringer specialviden fra forskning og undervisning. Deltagere deler erfaringer fra deres eget liv og beriger med personlig vinkling. Tilmeld dig til Margrethe Bang Rye Kofod på mbrk@dbi.edu