Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

DET PERSONLIGE SKRIFTEMÅL

– at blive løftet op af Gud, når jeg er allermest tynget ned af skyld og nederlag.

DET PERSONLIGE SKRIFTEMÅL

Af Frank Risbjerg Kristensen, konsulent i ELM og privatpraktiserende psykoterapeut

Det personlige skriftemål har en vigtig plads i Guds førstehjælpskasse. Skriftemålet er Guds meget konkrete livs- og troshjælp til os, der indimellem kan blive så anfægtede, nedbøjede og tyngede af skyld og nederlag, at vi helt mister fodfæstet og ikke kan få øje på Guds nåde, men kun vores egen håbløshed; underlagt selvfordømmelsen og uden tro på, at der stadig er plads til mig – hos Gud, som den synder jeg (stadig) er.

SKRIFTEMÅLETS INDHOLD
At skrifte er at sætte ord på, hvad jeg har forsyndet mig i og gjort forkert; at bekende min konkrete synd og skyld over for Gud – mens et andet menneske hører på det og efterfølgende rækker mig Guds fulde tilgivelse, baseret på Jesu blod, som renser for al synd (1 JOH 1,5-10). Skriftemålet er altså i al sin enkelhed, at Gud tilbyder mig at få sat ord på de synder, jeg går og bakser med og er så tynget af. Herefter får jeg lov til at høre og modtage Guds hele og fulde tilgivelse talt til mig via en kristen bror eller søster.

Det er Jesus selv, som har givet os mandat til at praktisere skriftemålet (MATT 18,19; JOH 20,23), hvor en kristen bror eller søster stiller sig til rådighed som ’skriftefar’. Traditionelt set har det oftest været præster og menighedsledere, der er blevet brugt som skriftefædre, men enhver kristen, som har åndelig modenhed og som ved, hvad et skriftemål er, kan i princippet være ’skriftefar’.

UD AF DET LUKKEDE RUM
For mange af os er det fantastisk effektfuldt at sætte ord på vores skyld over for Gud, mens et andet menneske lytter med. Vores synd, skyld og svigt kommer ud i det frie, åbne rum. Ud af det lukkede rum, hvor synden opleves så kvælende, fordømmende og distancerende i forhold til Gud, og hvor vi oplever det svært virkelig at høre og tro de tilgivende ord fra Gud.

I det indelukkede rum hører vi nådens stemme så svagt eller så modsagt af vores egen selvfordømmelse og uro. Derfor er det vigtigt at få hjælp til at kunne bryde ud af denne indelukkethed og få mødt Gud, Jesus selv, i skriftemålet.

Jeg har selv fået lov til at være ’skriftefar’ en del gange i mit liv. Igen og igen er jeg blevet fyldt af en stor taknemmelighed over at få lov til at være med til at se og opleve, hvordan et menneske bliver løftet op af Gud og sat fri fra syndens byrde ved netop at få lov til at bekende synden meget konkret over for Gud. Efterfulgt af Guds meget konkrete tilgivelse med håndspålæggelse og tilgivende ord.

SKRIFTEMÅLET – IND TIL KERNEN
Skriftemålet kan med andre ord noget, som vi har svært ved i vores eget forsøg på at være i dialog med Gud om de synder, der tynger os. Skriftemålet kan hjælpe os godt ud i det åbne rum med Gud. Skriftemålet kan give os hjælp til at få ny frimodighed:

Når nederlagene er mange og kampen mod synden er så hård, at vi har svært ved at tro, at vi virkelig er Guds børn – plantet i syndernes forladelse (KOL 1,12-14).

Når vi ved, at vi er Guds børn, men alligevel oplever, at synd, skrøbelighed og nederlag fratager os meget af frimodigheden og isolerer os i det lukkede rum med os selv.

SKRIFTEMÅL OG SJÆLESORG
I forbindelse med et skriftemål er der ofte brug for en sjælesørgerisk snak, inden selve skriftemålet. Det er vigtigt, at skriftefaderen sammen med den, som søger skriftemål, får afdækket og snakket om, hvad det er, der er i spil, og hvad det er, der rækkes ud efter. Og nogle gange er det ikke et skriftemål, men sjælesorg der er brug for.

Jeg har dog også oplevet, at et menneske ønskede at skrifte mest af alt for at få det godt med sig selv – men uden et ønske om at gå ud i livet igen i en reel kamp med synden. Et skriftemål må aldrig misbruges til at give en kristen bror eller søster ’syndernes tilladelse’.

Jeg har også stået i situationer, hvor mennesker med lavt selvværd og en vedvarende selvfordømmelse har ønsket et skriftemål for at blive tilgivet for ’at være den, man er’. I sådanne tilfælde er skriftemål ikke hjælpsomt. Der er ikke noget frigørende i af søge tilgivelse for at være den, man er; for man er jo stadig den samme, når man går ud ad døren! Her er det ikke et skriftemål, der skal gives, men sjælesorg; hjælp til at kunne se sig selv i Guds lys som værdifuld, modtaget, elsket, retfærdiggjort – plantet i Jesu fulde frelse. Konkret synd kan mødes med konkret tilgivelse (f.eks. i skriftemålet). Det at være en synder skal mødes med evangeliets livgivende ord og den nye virkelighed hos Jesus som de retfærdiggjorte syndere, vi er.