Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Den røde tråd

Er vores tilblivelse en tilfældighed? Det kan julen sige noget om.

Den røde tråd

Af Børge Haahr Andersen, rektor

HVAD VAR JEG, FØR JEG BLEV FØDT?
Da du og jeg blev til, foregik det ved en livgivende sammensmeltning mellem en celle fra din far og din mor. En enestående nyskabelse, for blandt alle jordens mange individer er det kun dig, der lige netop er skruet sammen med de arveanlæg, som du har. Allerede da du kun var én celle, var 2021det programmeret, hvordan dit ydre og din personlighed skulle være.

Måske er du blevet til som følge af en nøje planlægning – og måske ikke. Men hvad nu hvis ikke dine forældre havde mødt hinanden? Eller deres forældre osv., hvad så? Ja, så havde vi slet ikke eksisteret. Vores oprindelse fortaber sig i mørket. Vi ved ikke, om vores eksistens skyldes en tilfældighed eller har nogen mening.

Det samme kan vi sige om livets afslutning. Ud fra vores egen verden og erfaring ved vi ikke noget som helst om, hvad der er bag døden. Udslettelse, mørke, eller lys og bevidsthed? Vores liv er en kæde af begivenheder, men vi har ikke den røde tråd, der binder det sammen.

JESUS – EN OPRINDELSE I EVIGHEDEN
Skal vi sige helt kort og enkelt, hvad jul er, så er julen afsløringen af vores oprindelse og vores mål. Julens begivenheder giver det hele en sammenhæng. Det er det, som disciplen Johannes siger i sin indholdsmættede indledning til sit evangelium. Du og jeg har en oprindelse i tiden – i en sammensmeltning mellem to celler. Jesus har sin oprindelse i evigheden. Johannes siger det på en paradoksal måde: Jesus er Gud selv, og dog forskellig fra Gud. Han er skaberkraften, livgiveren i hele universet. Og dog kød og blod som du og jeg.

ORDET BLEV KØD
Hvor ved Johannes det fra? Jo, fordi Guds søn blev menneske. Ordet blev kød og boede iblandt os. Johannes lærte Gud at kende, da han lærte Jesus at kende.

Jesu tilblivelse kan altså ikke sammenlignes med vores. Han var til fra evighed og var aktiv ved verdens skabelse og gennem hele historien. Men i tidens fylde blev han menneske. ”Hvordan skal det gå til?” spurgte Maria benovet ved undfangelsen. ”Jo”, svarede englen Gabriel, ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det, der fødes, kaldes helligt, Guds søn.” Nærmere går Bibelen ikke i beskrivelsen af dette under, hvor en graviditet begynder, uden at en mand er involveret. Guds evige søn forenede sig med en celle i Marias livmor og blev et foster, et barn, et menneske, som på én og samme tid var et virkeligt menneske som du og jeg, og samtidig var helt og fuldt Guds søn.

Johannes får med få sætninger sagt noget grundlæggende om vores tilværelse. Den skabte verden; universet med dets stjernetåger og den grønne planet jorden er skabt af Guds søn og tænkt som et hjem for os mennesker.

LIV OG LYS
Johannes knytter også to ord til sin udfoldelse af betydningen af Ordet: Liv og lys. Liv er det, der gør den skabte verden så fantastisk. En gold ørken og en frugtbar oase har ordet ’liv’ til forskel. Vi kan glæde os over livet, men vi er selv dødelige. Der skal bare en brøkdel af et sekund og et færdselsuheld til, så er vi ikke mere. Men Jesus er livet. Han kan gøre døde levende, og han kan give os ikke bare vores menneskeliv, men give os evigt liv.

Det andet ord er ’lys’. Hos Johannes er dette ord forbundet med renhed, sandhed, vejledning, nåde, godhed, kærlighed. Verden er ikke bare god og smuk. Den er også ond og grusom. Hele Jesu liv var én lang kamp mod mørket, men påskemorgen overvandt han selv dødens og gravens mørke.
Dernæst kommer vidnesbyrdet om lyset. Disse vidner tales der meget om i Johannes-evangeliet. Først og fremmest er det Jesus selv. Der er Johannes Døber, hvis livsopgave var at gøre opmærksom på lyset. Før ham var der Moses og profeterne, som vejledt af Guds Ånd forberedte Jesu komme. Og efter Jesus kom hans apostle, som var udvalgt og udrustet af Jesus selv til at vidne om lyset.

Om Bibelens ord kan der siges det samme som om Jesu person. Bibelen er både menneskers og Guds ord i en unik forening, og det gør, at det ikke blot orienterer om Gud, men det bringer Gud nær, og skaber, hvad det nævner.

HAN KOM TIL SINE EGNE, MEN …
Jesus kom til sine egne i betydningen, at han kom til den verden, han selv havde skabt og til de mennesker, han havde givet livet. Han kom ikke i magt og vælde, men i en tjeners skikkelse for med ordets og kærlighedens stilfærdige sprog at vinde menneskeheden tilbage til Gud. Nogle fravalgte ham og valgte mørket. Andre mødte lyset og livet på en måde, så det skabte en tillid og en ny fødsel i dem, sådan at de blev en del af et folk, der vandrer mod evigheden og et evigt fællesskab med Gud.