Af Jens Peter Rejkjær, formand for DBI
Efter oplægget blev ordet givet frit. En mand fortalte, at han og hans hustru havde underskrevet deres testamente. De havde valgt at betænke både børn og kristne organisationer. Fem dage tidligere havde han fået hjertestop.
En anden delte erfaringer fra et langt liv som forretningsdrivende. Han mindede os om de gode år, hvor de havde tjent godt, og om den velstandsstigning, som mange gennem årene har nydt godt af. I dag står mange pensionister stærkt økonomisk med betydelige arbejdsmarkedspensioner, solide pensionsformuer, med mulighed for opsparing og ofte også værdistigninger på fast ejendom. Alt dette betyder, at de fleste pensionister i dag er langt bedre stillet end i tidligere generationer.
En velstand, vi sjældent taler om
Jeg blev taknemmelig over, at der var nogen, der ville dele sider af livet, som vi ellers sjældent taler om. Økonomi er for mange noget af det mest private. Bibelen er til gengæld langt mindre privat. Både Jesus og Paulus taler mange steder om forholdet til vores ejendom og rigdom.
Paulus skriver: ”Og hvad har du, som du ikke har fået givet?” (1 Kor 4,7). Svaret er enkelt: Intet. Og en salmedigter udtrykker det således:
“Gud gav dig her de mange pund til låns, men ej til eje. Byg eget hus på arvet grund, så bor du dog til leje” (DDS 692)
Som kristne er det vigtigt, at vi tager denne sandhed til os. Vi er ikke selvejere – vi er forvaltere. Og om forvaltere gælder det, at de skal findes tro. Jesus siger: “Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af” (Luk 12,48).
At tænke bibelsk om vores ressourcer
Man kunne måske læse dette som en kollekttale, men det er ikke mit primære ærinde. Det handler derimod om, at vi også på dette område må lære at tænke bibelsk og indrette os efter den kendsgerning, at vi hører Gud til. Vi ønsker at leve som hans børn – ikke kun på de områder, der falder os naturlige, men på alle livets områder. Også når det gælder de ressourcer, Gud har betroet os.
“For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver” (2 Kor 9,6-7).