Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Chanukka

Den jødiske genindvielsesfest. Festen fejres for at mindes genindvielsen af det jødiske tempel i Jerusalem i år 164 f.Kr., men festen kan også minde os om Jesus som verdens lys.

Chanukka

Af Michael Højgaard Jensen, stud.theol.

Du sidder måske og tænker: ’Hvordan skal jeg udtale dette hebraiske ord Chanukka? Svaret er, at ”ch” skal udtales som et hårdt ”h”. Nu burde vi være ovre den første store forhindring, og spørgsmålet er så, hvad Chanukka er for en fest? Det vil jeg igennem denne artikel gøre dig klogere på.

HVAD ER CHANUKKA?
Vi befinder os i Israel i tiden mellem Det GamleTestamente og Det Nye Testamente. Jøderne er under syrisk-hellenistisk herredømme. Kong Antiokus IV undertrykker jøderne voldsomt.Templet i Jerusalem vanhelliges med vilde fester og opsættelsen af et Zeusalter, og der er forbud mod at leve i overensstemmelse med Guds lov (1 MAKK 1,54; 2 MAKK 5-7). Jøderne gør oprør imod grækerne ved at indtage Jerusalem og templet. Oprøret lykkes, templet bliver genindviet til brug, og man bringer det første offer d. 25. i måneden kislev 164 f.Kr. (1 MAKK 4,36-59; 2 MAKK 10,1-8). Festen kaldes Chanukka (’indvielse’). Ved denne fest fejrer man netop det, der skete, da man genindviede templet efter vanhelligelsen.

FESTEN I DAG
I dag fejres festen ud fra en tradition, som er opstået omkring det 2. århundrede e.Kr. Traditionen går på, at da man kom ind i templet ved genindvielsen og skulle tænde den syvarmede lysestage, var der kun olie nok til én dag. Problemet var, at lysestagen skulle være tændt hele tiden, men det tog 8 dage at skaffe ny olie til lysestagen. På magisk vis slap olien dog ikke op, og lysestagen forblev tændt, indtil der kom nye forsyninger af lampeolie. I dag tænder man lys i en 9-armet lysestage, hvor man starter med at tænde ét lys og med dette lys tændes de andre 8 – et lys ad gangen for hver dag.

HVORDAN PEGER FESTEN FREM MOD JESUS?
Lys spiller en central rolle i fejringen af denne fest. Festen ligger cirka samtidig med, at vi i kirken fejrer Jesu fødsel. Fejringen finder altså sted på et af årets mørkeste tidspunkter. Midt i alt det mørke brød Jesus frem som et kæmpe lys – han kaldte sig selv verdens lys (JOH 8,12). I Det Gamle Testamente kan vi finde flere steder, der forbinder både Gud og frelse med lys. Til jul læser vi i kirken fra Esajas 9,1: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys”. Gud bryder ind i vores verden og forvandler mørke til lys, og derved giver han os håb. Senere hos Esajas kan vi læse, at Herrens tjener ikke bare kommer og ”gen-rejser Jakobs stamme”, men han gøres også ”til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende” (ES 49,6).

I Det Nye Testamente kan vi læse, at Jesus var i Jerusalem under ”festen for genindvielsen af templet” (JOH 10,22-31). Her spørger jøderne ham, om han er Kristus. Til det svarer Jesus, at hans gerninger viser, at han er Kristus (V25), og videre at ”Jeg og Faderen er ét” (V30). Det, som vi fejrer i julen, er lige præcis, at Gud sendte sin søn til verden. Jesus var virkelig Guds lige, og han var den tjener, som Gud ville gøre til et lys for folkene, for at budskabet om Guds kærlighed og hans ønske om fællesskab med alle mennesker skulle forkyndes for både jøder og hedninger. Selvom Jesus ikke bevægede sig meget uden for Israels grænser, var vi ikke-jøder ikke glemt, og det har vi aldrig været. Er det ikke fantastisk, at vi meget snart kan fejre, at Jesus kom for at bringe frelse til verden?

HVAD KAN VI BRUGE FESTEN TIL I DAG?
Hvis man tager ind på Rådhuspladsen i København, kan man en aften under Chanukka få en fornemmelse af, hvilken betydning festen har for jøder i dag. Talerne under fejringen bærer præg af forsoning og fredelig sameksistens med mennesker, som man måske ikke har så meget tilfælles med. For os, som tror på Jesus, kan festen være med til at minde os om, at Jesus kom for at give og skabe fred. Ikke bare en midlertidig fred mellem to fjender her i verden, men han kom for at skabe fred i menneskers hjerte, så de får fred med Gud.

Udover at Jesus kalder sig selv for ’verdens lys’, kalder han også sine disciple ’verdens lys’ (MATT 5,14). Vi kaldes til at afspejle ham for mennesker omkring os. Det behøver ikke altid være en masse fromme og kloge ord, men mennesker skal se vores ”gode gerninger” (V16), og det kan lede dem til Gud. Måske kan Gud bruge dig lige der, hvor han har sat dig blandt din familie, naboer og kollegaer, til at tænde lys i deres liv, så de kan få Guds fred.Tør du bede Gud om (igen) at give dig en brand for, at mennesker omkring dig skal kende ham?

____________________________________________________

Birgitte Graakjær Hjort, Det Nye Testamentes omverden: om politiske, religiøse og filosofiske forhold på Det Nye Testamentes tid, 3. (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2014), 36-53; Jan Holm Mortensen, Jesus og de jødiske fester: Israels festkalender som guide til Det Nye Testamente (Fredericia: Lohse, 2018), 233–36.