Af rejsepræst Børge Haahr Andersen
Da mørket havde magten
Det må have svedet i Peters samvittighed, da Jesus efter opstandelsen i de andre apostles nærvær stillede ham spørgsmålet: Elsker du mig mere end de andre? Det havde han jo påstået før påske. ”Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke” og ”Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig” (Mark 14,29 og 31). Ingen tvivl om, at Peter mente det alvorligt. Da vagtmandskabet på flere hundrede soldater kom ud til Getsemane have for at fange Jesus, greb Peter sit sværd mod overmagten. Nu ville han dø sammen med Jesus. Men Jesus afviste hans sværd og fulgte uden kamp med sine fjender.
Peter forstår ikke længere noget, og han fornægter offentligt Jesus. Måske har forløbet overbevist Peter om, at Jesus ikke var Messias. En Messias, der lader sig fange og måske dræbe, må være falsk. Først da Jesu blik når Peter, fatter han, at det er gået præcist, som Jesus har forudsagt. Selv et hanegal har Jesus kunne forudse – og at Peter vil svigte ikke bare én gang, men tre gange.
Der går tre lange dage, før Peter møder Jesus efter opstandelsen. Peter har lært noget om dybden i sit eget sind. Så lidt skulle der til for at svigte Jesus. Han vidste, da han begyndte vandringen med Jesus, at han var en synder. Men at han kunne falde så dybt, så offentligt, så pinligt, lærte ham noget om syndens dybde i sit indre. Alligevel møder den opstandne ham med fred og med tilgivelse. Jesus havde et møde med Peter, uden at andre var med. Vi ved ikke, hvad der er blevet sagt. Det kommer heller ikke os ved.
Kan Jesus stadig bruge Peter?
Derimod er der et andet spørgsmål, som kommer os ved. Vil og kan Jesus stadig bruge en så ustabil person som Peter? Eller må der en anden til, som med større stabilitet kan være discipelflokkens leder og menighedens klippe?
”Elsker du mig mere end de andre?”, spørger Jesus. Måske erindrer Peter Jesu ord til synderinden i farisæerens hus: Den, som har fået meget tilgivet, vil elske meget. Peter havde tænkt kortsigtet, egoistisk og ondt. Men Jesus havde mødt ham med tilgivelse. Denne grunderfaring får Peter til at sige: Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær. Så siger Jesus: Vær hyrde for mine får! Jesus vil stadig bruge Peter som apostel og hyrde for sine disciple. Han kalder ham fortsat til at gå forrest, når det handler om at vidne om Jesu ord og gerninger.
To gange gentager Jesus sit spørgsmål. To gange til forsikrer Peter Jesus om sin kærlighed. To gange til genindsætter Jesus Peter som leder og som hyrde for disciplene.
Så tilføjer Jesus en profeti om Peters fremtid. Engang, Peter, skal du blive taget til fange og dø en martyrdød på grund af din tro på mig. Det, som Peter har sagt i ungdommeligt overmod, at han om nødvendigt vil dø for Jesu skyld – det vil gå i opfyldelse.
Peter fik flere årtiers missionstid, hvor han forkyndte evangeliet for sit folk og for ikke-jøder. Vi har noget af hans forkyndelse i Apostlenes gerninger og i hans to breve. Han skrev to breve, som er Guds ord til menighederne til alle tider. Ifølge kirkefædrene døde han ved at blive korsfæstet i Rom samme år, hvor også Paulus led martyrdøden. Han fik lov at tale om Jesu død som en sejr, hvor skylden blev sonet. Han forkyndte om det levende håb ved Jesu opstandelse fra de døde. Til sidst gav han sit liv som det ultimative offer for at fremme evangeliet om Jesus.
Kristent lederskab
Der er mange vigtige ting, som vi skal være opmærksomme på, hvis vi vil være ledere i kristen sammenhæng. Men i teksten om Peter i Joh 21, 15-19 nævner Jesus de tre vigtigste ting: 1) At vi elsker Jesus, 2) At vi elsker Jesus. 3) Og ved du, hvad det tredje er: At vi elsker Jesus. Har vi dagligt brug for ham, og er vi helt afhængige af ham, så kan han bruge os i sin tjeneste. Ikke alle skal stå i første række som Peter og de andre apostle. Men mindre kan også gøre det. Måske er din indsats i kristen sammenhæng ikke særlig synlig eller særlig meget rost af andre. Men hvad gør det? Det vigtigste er, at vi har brug for Jesus.
Søren Kierkegaard siger det på denne måde: ”Lad et menneske få den tanke, at han vil elske Gud. Han skal dog vide én ting: Gud er kommet ham en evighed i forkøbet”. Peter havde måske også forud for den sidste påske i Jerusalem en viden om, at han var elsket af Gud. Men da Peter så dybden i sit eget svigt og fald, og samtidig mødte Jesu betingelsesløse tilgivelse, fødte det en genkærlighed til Jesus, som prægede resten af hans liv.