Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

AT KENDE GUD ER EVIGT LIV

Bibelteksten i Joh 17,1-5 indeholder sandheder nok til et helt liv!

AT KENDE GUD ER EVIGT LIV

Af Johannes Heule, stud.theol.

Jeg blev glad, da jeg sidste efterår skulle skrive en dybdegående afhandling om Jesu ypperstepræ­stelige bøn i Johannesevangeliet. Allerede første gang, jeg læste denne bibeltekst, blev jeg fængslet af den og har husket den lige siden. Denne unik­ke indsigt i den intime bøn, som Sønnen beder til Faderen, fik mig til at undres. Den samme undren blev vakt, da jeg fandt ud af alle de dybeste kristne sandheder, som bønnen indeholder – nok til at meditere over i et helt liv.

I lyset af sin forestående død formulerer Jesus bønnen til Faderen; han beder: Timen er kom­met. Den lidelse, der venter Jesus, giver ham ikke grund til fortvivlelse eller modløshed, som det nok ville give os. Selv om han ved, hvad der venter ham, vender han sig i bøn til sin Fader. Med kor­set i tankerne, beder han: Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig. Jesu bøn er ikke egoistisk, da det ikke er sin egen ære og herlig­hed, han søger. Målet er, at det er Faderen, der i sidste ende skal blive æret og herliggjort ved sin søns død på korset. Men hvad er det, som Jesus har i tankerne om sin egen herliggørelse, og hvor­dan kan Faderen blive herliggjort derigennem?

HERLIGGØRELSE GENNEM YDMYGELSE
Vers 5 forklarer herliggørelsen: Det er den her­lighed, Jesus havde hos Faderen, før verden blev til. Her tales om Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd. Men der synes at være et andet aspekt ud over den himmelske herlighed, som Jesus beder om. Ordet herliggørelse bliver ofte knyttet sammen med Jesu død, og Jesus beder da også denne bøn lige før sin død. Her opstår det, som Paulus kalder korsets dårskab, det store paradoks. Jesus står over for den grusomste og mest nedværdigende handling i antikken. Nøgen bliver han tortureret, spyttet på og naglet op på et kors ved siden af røvere: og han kalder det at være herliggjort! Men det rige, som Jesus kommer med, er et omvendt rige, hvor Jesus besejrer fjenden ved at ydmyge sig selv, lide og dø.

Jesus beder om, at hans herliggørelse (hans død og senere ophøjelse) vil herliggøre Faderen. Hvad betyder det? Forklaringen er måske en smule teknisk, men der er en parallel mellem vers 1 og 2. Når vi læser disse vers, forstår vi, at Faderen bliver herliggjort ved, at Sønnen giver Guds udvalgte evigt liv. Forbindelsen synes derfor at være følgen­de: Når folk ser Jesus hænge på korset og begyn­der at forstå dybden af hans herlighed, så skaber det tro på Faderen, der sendte Sønnen. Jesu død på korset gør det også muligt for disse mennesker at blive Guds børn. Jesu herliggørelse skaber nye børn af Faderen, som ærer og lovpriser ham.

DET EVIGE LIV
Bønnen fortsætter i en afklaring, som viser, hvor­dan det, som Jesus beder om, er forbundet: Dette er det evige liv: at de kender dig, den eneste sande Gud og den, du har sendt, Jesus Kristus. Evigt liv består i at kende Gud, hvilket indbefat­ter at se hans herlighed, tro på ham og indgå i en relation til ham.

Jesu definition af evigt liv kommer måske som en overraskelse. Evigt liv er ikke noget, som Gud giver os, “dette fører til evigt liv …”, står der jo ikke. Det evige liv, siger Jesus, er at kende Faderen og Sønnen! Det græske ord for evigt liv henviste oprindeligt til den kommende tidsalder og betød senere en periode uden begyndelse eller ende.

Udtrykket evigt synes ikke at fokusere pri­mært på det kvantitative (mængden), selv om det naturligvis også er en del af betydningen. I stedet for betydningen uendeligt mange år, ser det mere ud til at pege på noget kvalitativt (indhold): Det sande og gode liv. Det sande, gode liv er at være i relation til den, fra hvem livet kommer, den, der selv er definitionen på alt godt.

Hvilken dybde af sandhed indeholder dette ikke? Han, der skabte foråret, venner og alt det smukke, selvfølgelig er det ham, og kun ham, der kan mætte vores hunger og møde vores længsler. At kende ham er evigt liv, og allerede nu kan vi kende Gud. Johannes taler nemlig igen og igen om, at vi, der ser Sønnens herlighed og tror på ham, allerede nu har evigt liv. Ved at kende ham, som er opstandelsen og livet, er vi allerede over­gået fra døden til livet.

Vi, som har set Jesu herlighed, kan vidne om den for andre. Den herlighed, som paradoksalt nok bliver så tydelig i hans korsfæstelse. Jesu herliggørelse fører mennesker til Faderen. At kende Gud mætter selv vores dybeste sult. Det er det eneste, ethvert menneske i sidste ende har brug for. Det er Gud, vores Far, som vi kristne længes efter at være samme med på den nye jord.

Herre, åbn mine øjne, så jeg kan se din herlig­hed. Hjælp mig med at føre andre til det evige liv – til at kende dig.