Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Januarkursus 2022

Én bibel - to testamenter. Vi skal beskæftige os med sammenhæng og brud i Bibelen og ikke mindst forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.

Januarkursus 2022

iStock

Kendskabet til Bibelen er sparsomt og fragmenteret for de fleste mennesker. Men også mange kristne oplever det svært at sætte læsningen af de forskellige dele af Bibelen ind i en helhedsforståelse. Og ærlige teologer indrømmer, at det er en udfordring. Samtidig er det jo også det, der gør studie og læsning af Bibelen allermest spændende.

På dette Januarkursus skal vi beskæftige os med sammenhæng og brud i Bibelen, ikke mindst forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Vi skal hjælpe hinanden til at læse og forstå Bibelen bedre og blive udrustet til at formidle dens budskab både i og uden for kirken.
OBS: Der er prækonference allerede torsdag, 9.30-16 med Sigurd Grindheim!

Program

Hent program for januarkursus 2022

Torsdag d. 27. januar

PRÆKONFERENCE

09.30 — Kaffe og rundstykker
10.00 — Velkomst og introduktion til prækonference
10.15 — En hel Bibel – trends og tendenser i fortolkningshistorie og forskning. Plenarforedrag v/ Sigurd Grindheim.
11.15 — Q/A
12.00 — Pause – sandwich kan bestilles ved tilmelding
14.00 — En hel Bibel – en luthersk-inspireret tilgang. Plenarforedrag v/ Sigurd Grindheim.
15.00 — Q/A
16.00 — (senest): Afslutning


JANUARKURSUS —  DET GAMLE TESTAMENTE I HEBRÆERBREVET

17.00 — Velkomst
17.10 — Løftet til David, 2 Sam 7 og strukturen løfte-opfyldelse i frelseshistorien. Bibelrefleksion v/ Per Damgaard Pedersen.
18.00 —  Aftensmad — bestil sandwich ved tilmelding eller spis ude
19.00 — Han, som er bedre! Fokus på Hebræerbrevets kristologi. Plenarforedrag v/ Sigurd Grindheim.

Fredag d. 28. januar

09.00 — Jesus Kristus som den, der synger, synges om og synges til i Salmernes Bog. Bibelrefleksion v/ Per Damgaard Pedersen
10.15 — En bedre præst! Fokus på Hebræerbrevets tale om ypperstepræst og tabernakel v/ Sigurd Grindheim
12.00 — Pause – bestil smørrebrød ved tilmelding eller spis ude

14.00-15.00 og 15.30-16.30
3 spor både før og efter kaffepause – vælg 2:

  1. Hele Bibelen til børn og unge. Hvordan hjælper vi bedst børn og unge til efterhånden at integrere de mange stumper og glimt, de får af Bibelen, ind i et mangefacetteret og komplekst, men sammenhængende hele, som holder i virkelighedens verden? V/ Birgitte Kjær
  2. Hele Bibelen til den sekulære dansker. Hvordan fortæller vi Bibelens store historie til den almindelige dansker? Hvordan bruger vi det store narrativ som evangeliserende og apologetisk værktøj?
    V/ Jakob Olsen
  3. Hele Bibelen i prædikenen. Hvordan finder og prædiker vi en teksts budskab i en helbibelsk sammenhæng og forståelse med Kristus som centrum? V/ Christian Canu Højgaard

18.00 — Festaften med god mad, hygge og historier.

Medvirkende

Sigurd Grindheim: Fik sin uddannelse ved Fjellhaug og MF i Oslo og skrev ph.d.-afhandling ved Trinity Evangelical Divinity School, hvor han også har undervist mange år. Han har desuden undervist ved bl.a. Beeson Divinity School, Lutheran Brethren Seminary, Tabor Evangelical College, Mekane Yesus Seminary og Ethiopian Graduate School of Theology og er pt. professor ved Høgskulen på Vestlandet. Han har udgivet adskillige bøger og artikler både på højt fagligt og mere formidlende niveau, og nu er hans Hebræerbrevskommentar i Pillar-serien på trapperne. Sigurd vil være kendt af mange fra forkynderkonferencen i 2016.

Per Damgaard Pedersen: Han har været bibellæser i 43 år. Hans studieemne for tiden er den armenske ortodokse kirkes liturgi som bibeltolkning. Siden juni 2020 har han været sognepræst i Kingos kirke på Nørrebro. Han er uddannet på Menighedsfakultetet og har været lærer på præsteuddannelsen i Armenien samt sognepræst i Kolding.

Birgitte Kjær: Forfatter og religionspædagog.
Jakob Olsen: Lektor på DBI og FIUC-CPH samt sognepræst.
Christian Canu Højgaard: Adjunkt på DBI og FIUC-CPH, ph.d. og valgmenighedspræst.

Pris og tilmelding

Tilmeld dig senest 15. januar nederst på denne side. Her betaler du også for mad og drikke i forbindelse med januarkurset. Hvis du er ansat i en organisation, der skal betale kurset for dig, så anbefaler vi, at du får organisationen til at tilmelde dig og betale her på siden.

Oplysninger

Tilmelding