Anders Graversen ordineret til præst

Vi siger hjertelig tillykke til Anders Graversen, der er ordineret til en stilling som sognepræst i Kingo sogn på Nørrebro i København.

Ellen Lodahl Pedersen,  

Anders Graversen har taget en bachelor i teologi fra Misjonshøgskolen i Stavanger med undervisning på Dansk Bibel-Institut – og derefter en kandidateksamen fra Det Teologiske Fakultet i København.

I de seneste godt 7 år har Anders Graversen været ansat som leder i Indre Missions tværkulturelle arbejde i København, Internationalt Kristent Center i Bethesda.

Vi glæder os med Anders og familien og ønsker dem hjertelig tillykke med de nye opgaver i Kingo og Samuel sogn på Nørrebro.

 

URL: https://dbi.edu/anders-graversen-ordineret-til-praest/