Vi præsenterer: Center for teolog i praksis - hverdagsnær hjælp og sparring i teologiske spørgsmål.
Ellen Lodahl Pedersen,
DBIs nye Center for Teologi i Praksis (CTIP) vil nå ud til kristne forsamlinger gennem forskellige kursustilbud, efteruddannelse, mentorforløb og forkynderundervisning.
Vi etablerer nogle ”forkynderpakker”, hvor vi samler undervisning, der kan inspirere og videreuddanne forkyndere.
Vi tilbyder en mentorordning, hvor forkynderspirer kan blive koblet sammen med en DBI-underviser, som kan vejlede den nye forkynder på tomandshånd over en periode.
Vi etablerer forskellige undervisningstilbud på FIUC-CPH, som man gratis kan følge – også uden at aflægge eksamen.
Vi arrangerer forskellige temadage om aktuelle spørgsmål: fx afholder vi 8. november 2018 en temadag om kønsidentitet og transkønnethed i samarbejde med Basis/Agape i Silkeborg.
Vi vil udarbejde forskellige typer af pakker, som man kan købe tilpasset den enkelte menighed.
Center for teologi i praksis ledes og administreres af ph.d.studerende Michael Agerbo Mørch. Professor Jens Bruun Kofoed er teologisk leder af centret.