Det er tid til eftertanke

BLOG: Sagen i Mariager viser, at der er forskel på mindretal og mindretal. Falsk vidnesbyrd skal afsløres, men ikke føre til had og chikane.

Ellen Lodahl Pedersen,  

Rektor på Dansk Bibel-Institut og pastoral vejleder i ELN Børge Haahr Andersen

Historien har næsten været for oplagt. Et lesbisk par, som boede i Mariager i nærheden af en kristen efterskole, højskole og pinsekirke, blev systematisk chikaneret af en mandsperson tilknyttet kirken. 500 mennesker samledes i Mariager i efteråret 2014 for at tilkendegive deres sympati med parret og protestere mod den fundamentalistiske hatecrime, som de havde oplevet. Politiet vælger gennem 15 måneder at opretholde en sigtelse mod en mand i lokalsamfundet, Carsten Anhøj, på trods af, at beviset mod ham bygger på bevidst usandhed, hvad de selv er blevet gjort opmærksom på ved flere lejligheder. Medierne undlader enhver form for kritisk research, men hopper med på den gode historie, hvor der er oplagte skurke, den lokale pinsekirke, og oplagte helte, det forfulgte lesbiske par.

Nu har DR1 fremlagt et dokumentarprogram (22.02.2016), som gør klart, hvor utroværdig kvindens anklage har været, hvor forhåndsindtaget politiet har ageret og hvor let medierne har ladet sig forføre. Det er tid til eftertanke.

 

URL: https://dbi.edu/blog/det-er-tid-til-eftertanke/