Det begyndte som et kirkeligt ungdomsoprør

Det begyndte som et kirkeligt ungdomsoprør

I oktober sidste år fejrede Dansk Bibel-Institut (DBI) sit 50-års jubilæum. Efter fem årtier er DBI vokset til en teologisk uddannelsesinstitution, der arbejder på at sætte en positiv dagsorden for sin virksomhed.

Henrik Nymann Eriksen,  

Af Henrik Nymann Eriksen, rektor på DBI

De ringe begyndelsers dag

Det begyndte småt, da DBI blev stiftet i oktober 1972 i København af en gruppe teologistuderende og enkelte færdiguddannede teologer og præster. Faciliteterne var beskedne, men visionerne store. Stifterne havde et engagement i Kristeligt Forbund for Studerende tilfælles, og dermed også rødder i de kirkelige vækkelsesbevægelser. De første mange år var instituttet et studiecenter for teologistuderende ved Københavns Universitet. Alle eksamener blev taget på universitetet, mens DBI blev brugt som læsesal, diskussionsklub og supplerende undervisning.

De beskedne ydre rammer i baggården ved Kultorvet var med til at understrege en minoritetsidentitet, som ikke desto mindre var forbundet med en tro på fremtiden understøttet af løfter fra Bibelen fx profeten Zakarias, der formanede til ikke at ”lade hånt om de ringe begyndelsers dag” (Zak 4,10 DO31).

Efter årtusindskiftet er instituttets aktiviteter vokset, så der nu tilbydes to bacheloruddannelser i teologi gennem Fjellhaug International University College i Oslo. Et generationsskifte er i fuld gang, og DBI er i dag en mindre men relevant udbyder af teologisk uddannelse sammen med de andre aktører på området.

Kirkeligt ungdomsoprør

DBI var udtryk for en protest, ligesom så mange andre græsrodsinitiativer i 1970’erne. Det var en protest mod, at universitetet skulle have monopol på uddannelsen af kirkens præster og teologer. Stifterne af DBI oplevede tilgangen til teologien på universitetet som sekulær og nedbrydende for troen. Derfor ønskede de et alternativ, som arbejdede akademisk med teologien og på samme tid vedkendte sig den kristne tro og lutherske konfession som sit udgangspunkt.

Det betød, at der i DBI’s DNA findes et stærkt element af at være i opposition mod det som ofte blev kaldt den bibelkritiske teologi. Kontrasten til universitetets undervisning blev trukket skarpt op både indadtil i selvforståelsen og udadtil i informationen om instituttets nødvendighed overfor kirke- og missionsfolk rundt omkring i landet.

Ligesom for alle engagerede græsrodsinitiativer gælder det også for DBI, at der helt sikkert kan findes eksempler i instituttets historie på forsimplinger af den faktiske virkelighed i farveskalaen sort-hvid. Anliggendet står dog tilbage: Behovet for en fri akademisk teologiuddannelse, der vedkender sig kirkens bekendelse og som sit erklærede mål uddanner til tjeneste i den kristne menighed.

Ud af baggården – den positive dagsorden

Protestidentiteten kan bære et initiativ i begyndelsen, men på den lange bane skal et institut som DBI være båret af en positiv vision.

Den vision har været til stede hele tiden, men er måske nogle gange blev overhørt på grund af protesten mod ikke-bibelsk og ikke-luthersk teologi. Det har ganske givet også sat sig som en del af instituttets image rundt omkring i kirkelandskabet: DBI er de sorte konservative københavnere. Det er et image, som ikke er nemt at ændre, og som ikke altid svarer til oplevelsen af stedet indefra.

Ikke desto mindre har DBI under protesterne en række positive værdier, som igennem et par årtier har været formuleret i tre udtryk: Tillid til Bibelen, glæde over evangeliet og kærlighed til mennesker. Det er disse værdier, som er instituttets positive dagsorden i dag, og som er definerende for stedets virksomhed.

At de positive værdier fra tid til anden kommer til udtryk i en protest, er kun naturligt, ellers var de jo intetsigende. Men anliggendet er grundlæggende positivt. DBI ønsker at vedkende sig sit DNA, og samtidig at træde ud af baggårdskulturen og arbejde på den positive dagsorden, som har været til stede hele vejen, om end ikke altid lige bemærket. De tre kerneværdier er udtryk for det anliggende:

1. Tillid til Bibelen

Bibelen er en gave til menneskeheden. I kirken tror vi, at Gud er verdens skaber og opretholder, og han er ikke tavs. Han har talt til mennesker gennem sine profeter i Gammel Testamente og afgørende i inkarnationen ved selv at blive menneske i Jesus Kristus. Han gerninger og budskab er bragt videre til os af hans apostle i Det nye Testamente.

Bibelen er dermed Guds ord talt på menneskesprog over mange århundreder, i forskellige genrer og ind i forskellige kulturelle settings. Men altså ligefuldt Guds ord, som vi kan have tillid til. Den kristne kirke har op igennem historien været optaget på dette ord, som skal forkyndes ind i stadig nye situationer og til hver ny generation. Vi er befriet fra selv at skulle definere, hvad kristendom er, men må i vores menneskelige begrænsning nøjes med at læse, fortolke og forkynde det budskab, som Gud har givet os i den bibelske kanon. At ordet er Guds, betyder også, at det er forbundet med en autoritet, der hæver sig over menneskers tanker og ideer om religion, teologi og etik. DBI ønsker at give denne stafet af tillid til Bibelen videre til næste generation af præster og kristne forkyndere.

2. Glæde over evangeliet

Centrum for kristendommen er evangeliet om Jesus Kristus, hans død som Guds offerlam for vores synder, og hans opstandelse påskemorgen som dødens overvinder. Det er i enestående forstand Jesus Kristus, der er Guds ord til verden. Han er Guds tolk og viser os det tydeligste billede af, hvem Gud er.

Evangeliet var på en særlig måde et anliggende i reformationen, hvor Luthers skelnen mellem lov og evangelium blev en nøgle til at forstå Bibelens skrifter og at forkynde det kristne budskab. Det er ikke teologiske spidsfindigheder, men et glædeligt budskab. Der er teologiske kampe, som i lys af evangeliet er akademisk pedanteri, og den slags kan sikkert findes i hjørner af DBI’s historie.

Men der er andre kampe, der handler om at værne om evangeliets frihed og glæde. Netop glæde over evangeliet – og i den forbindelse også over en luthersk kristendomsforståelse – er indersiden af det teologiske arbejde, som instituttet leverer, og den stafet, som vi ønsker at give videre til næste generation af teologer. For kirken har brug for præster og forkyndere, der er glade for evangeliet om Jesus Kristus.

3. Kærlighed til mennesker

Den tredje værdi er kærlighed til mennesker. Gud elsker mennesker, og derfor skal bibel- og bekendelsestroskab forvaltes i kærlighed til mennesker. Det er lettere sagt end gjort, for når der er noget vigtigt på spil stiger engagementet, og risikoen for at vandre op ad konflikttrappen er reel.

Tillid til Bibelen og glæde over evangeliet og de kampe, som følger med, berettiger ikke til rethaverisk ordkløveri, men skal være båret af kærlighed til mennesker og omsorg for deres timelige og evige vel. Det er kærlighed at sige fra overfor løgn og forfalskninger af den kristne tro, andet ville være ukærligt. Men den teologiske samtale føres altid med et menneske, som er elsket af Gud. Det ønsker vi skal præge den teologiske dialog på DBI.

Kærlighed til mennesker betyder også, at vi ønsker, at DBI skal være et studiemiljø, hvor alle som kommer i huset mødes med kærlighedens respekt både studenter, ansatte og gæster. En respekt der anerkender, at vi hver især er på vores egen livs- og trosvandring. Vi ønsker på den måde, at instituttet er et trygt og tillidsfuldt sted at finde fagligt og åndeligt fodfæste på vej ud i tjenesten som præst eller andre opgaver i Guds mission.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

URL: https://dbi.edu/blog/det-begyndte-som-et-kirkeligt-ungdomsoproer/