Vær med til Christian Canu Højgaards ph.d.-forsvar

Vær med til Christian Canu Højgaards ph.d.-forsvar

Christian Canu Højgaards ph.d.-forsvar bliver online pga. coronarestriktioner i Holland. Men det betyder, at vi alle kan få lov til at se med.

Ellen Lodahl Pedersen,  

Det er en stor glæde at kunne invitere jer til Christian Canu Højgaards ph.d.-forsvar. Normalt ville arrangementet finde sted i Amsterdam, men på grund af corona er det ikke særligt spændende at rejse til Holland i øjeblikket. Derfor bliver forsvaret online, og det er faktisk ikke helt skidt, for det betyder, at vi kan lave et spændende arrangement på DBI i stedet.

I bedste EM-stil inviterer vi derfor interesserede til storskærmsarrangement på DBI den 8. juli kl. 11.45–12.45 med efterfølgende reception.

Deltag online

Hvis man ikke kan deltage fysisk, kan man også overvære forsvaret (men ikke receptionen) på

Youtube: https://www.youtube.com/c/VUBeadlesOffice

Forsvaret bliver streamet, men selve streamingen bliver først tilgængelig præcis kl. 11.45, så der er ingen grund til at lede forgæves inden da. Streamingen forsvinder igen efter forsvaret, så man kan altså ikke se det efterfølgende.

 

URL: https://dbi.edu/events/event/vaer-med-til-christian-canu-hoejgaards-ph-d-forsvar/