Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Iskold men god informationstur

Studerende og lærere på er på en særdeles kold informationstur til Trekantsområdet ++. Men der er masser af varme og venlighed på mødestederne.

Iskold men god informationstur

Vi var også på besøg hos Jan Mortensen, der er præst i Kristkirken i Kolding.

Børge Haahr Andersen fortæller:

“I skrivende stund befinder jeg mig sammen med 24 studerende og tre lærere på en spejderlejr øst for Kolding og er i gang med årets informationstur. Vi holder møder i missionshuse i Trekantsområdet og på Fyn. Det er er stærk oplevelse for vores studerende at møde dele af DBIs bagland og de græsrødder, som gennem bøn, opbakning og økonomiske gavmildhed er med til at holde DBI i gang. Nogle af de unge er på trods af deres alder allerede garvede prædikanter. Andre er debutanter og har sjældent eller aldrig prøvet det før. Men det er en god hjælp for dem at møde positive forsamlinger, som med stor lydhørhed tager imod det, de får lagt på hjerte.

Så fortæller vi også om DBI, og her lever forsamlingerne med i det hele med spørgsmål og kommentarer. Der er et stærkt ønske om gode veluddannede troende præster, og det gør indtryk på vores unge mennesker, at de oplever dette stærke behov for deres arbejdsliv og indsats.

Det er et slid at planlægge og arrangere sådan en tur, og tilmed rammer vi ind i årets værste kuldeperiode. Men humøret er højt, og de unge kan i næste uge vende tilbage til studierne med en stærk motivation til at arbejde videre, gøre sig færdige og komme ud og tjene menighederne.”

I løbet af  mandag til torsdag besøger vi Taulov, Lindved, Smidstrup, Bække, Agerskov, Nyborg, Odense, Lunderskov, Hejnsvig, Silkeborg, Hedensted, Bredal, Sønderjysk KFS, Klovborg, Rudkøbing, Vorbasse, Eritsø, Børkop, Øster Snede og Korning.

Støt DBIs arbejde 2018 nu