Skip menu and go to contentReturn to homepageGo to our accessibility guide

Reformationsdag

DBI markerer 500-året for Luthers opslag af de 95 teser i Wittenberg med en række spændende foredrag.

Reformationsdag

Temadag for alle

Programmet denne dag indgår i Diplomkursus om Luther og reformationen, men kan følges separat. Se pris og tilmelding nederst.

Program

16:00-16:45   LUTHER SOM PRÆDIKANT

V. Børge Haahr Andersen, cand.theol. og rektor
Luther var fra 1507 indviet som katolsk præst og forrettede dagligt messeofferet for levende og døde, sådan som det var katolsk skik. Det blev han ved med til 1521, hvor han blev klar over, at det ikke kunne forenes med hans reformatoriske opdagelse. I stedet satte han prædiketjenesten i centrum for den evangeliske gudstjeneste og prædikede i lange perioder 2-4 gange ugentlig i Wittenberg kirke eller om fredagen for sin ret omfattende husstand. 2300 prædikener er overleveret af Luther. De fleste er studenters optegnelser og kun få er Luthers egne nedskrevne prædikener. Hvad kendetegnede Luther som prædikant, og hvordan kan han inspirere 500 år efter?

17:00-17:45  DEN GLOBALE LUTHER

Finn Aa. Rønne, dr.theol. og lektor
Hvilket forhold har Luther og den lutherske kirke haft til verdensmission? Hvilken betydning har det, at lutherdommen stammer fra bestemte områder i Europa? Har den lutherske kirke noget særligt at bidrage med i andre dele af verden? Hvordan er den lutherske kirke kommet til at se ud, når den er blevet omplantet til lande uden for Europa? Kan vi lære noget af lutherske kristne i andre dele af verden?

17:45-18:30   AFTENSMAD

18:30-19:30   MUNKEN OG NONNEN

Per Munch, cand.theol. og sognepræst
Munken Martin Luther giftede sig i 1525 med nonnen Katharina von Bora. Katharina stod bag sin mand, men hun stod også ved siden af ham. Vi skal høre om Katharina, som voksede op i et kloster, men flygtede derfra og siden blev gift med Martin Luther, som stod midt i kirkens reformation.

Katharina holdt sammen på familien, og som hustru og mor har hun haft en ualmindelig stærk indflydelse på sin mand, storfamilien og dermed også på reformationen. I Ordsprogenes Bog kap. 31 møder vi en hyldest til den dygtige kvinde. Kan præstekonen Katharina lære os noget om ægteskab, sammenhold og kamp for evangeliet?

Pris

250 kr. inklusiv aftensmad. OBS: Nedsat pris.

Sted

Dansk Bibel-Institut, Leifsgade 33, 2300 København S

Diplomkursus

Temadagen er en del af Diplomkursus om Luther og reformationen.

Details

Booking