Skip menu and go to contentReturn to homepageGo to our accessibility guide

Velkommen til Center for teologi i praksis

Med Center for teologi i praksis forpligter DBI sig på en ny måde på at stå til rådighed for kristne i hele landet.

Velkommen til Center for teologi i praksis

Af rektor på Dansk Bibel-Institut Børge Haahr Andersen

Se CTIPs hjemmeside

DBIs hovedspor er at uddanne præster og missionærer

DBIs hovedspor er at uddanne kommende præster, missionærer og forkyndere til at bruge deres arbejdsliv i en heltidstjeneste med at udbrede evangeliet. Det ser vi som en langtidsinvestering i Guds riges arbejde både i Danmark og ud over jorden.

Den første generation, som modtog uddannelse og inspiration på DBI, har gjort en forskel rundt omkring i Danmark og internationalt. Dette er fortsat vores hovedspor. Det kræver mange resurser, for det indebærer, at vi giver en akademisk uddannelse på universitetsniveau, og det kræver veluddannede lærere inden for alle de teologiske fag. Denne opgave vil vi fortsætte med de kommende år og intensivere, fordi der i disse år lyder et stærkt kald fra både menigheder, kirkelige organisationer og ydre mission.

DBIs vision er også at hjælpe og inspirere kristne

Derudover har det været en vision fra starten at give hjælp til en bred gruppe af mennesker, som er aktive i kristent arbejde, og som har brug for ny inspiration, målrettede kurser og oplæring i Bibelen, troslæren og praksis. Ved at danne et Center for Teologi I Praksis målretter vi frem over den del af vores arbejde og forpligter os på en ny måde på at stå til rådighed for mennesker i hele landet. Vi afsætter foreløbig to 25 % stillinger til det arbejde, og vi ser frem til de kommende måneder, hvor vi i samtale med hele vores bagland vil finde ud, hvad vi kan bidrage med, og hvor andre organisationer og initiativer kan gøre det bedre end os.

To medarbejdere på 25 %

På DBI falder åbningen af centret sammen med, at vi kan byde velkommen til en ny medarbejder i vores stab. Det er Michael Agerbo Mørch, som lige er blevet teologisk kandidat, og som de næste 4 år skal videreuddanne sig med en ph.d.-grad i Amsterdam, samtidig med at han i en 25 %s stilling skal være med opbygge centeret. Sammen med ham beder vi en garvet medarbejder, professor i GT Jens Bruun Kofoed, om at bruge 25 % af sin stilling på at være med til at opbygge centeret. Jens Bruun Kofod er fagteolog, men også en erfaren mand i kirkelig praksis. Han har været engageret i ELM, KFS og har de sidste mange år været med i Københavnerkirken, hvor han for tiden er formand.

Velkommen til Center for teologi i praksis!

Support Center for teologi i praksis now