Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Eksamen gik jo godt!

Vores studerende klarer sig godt og ligger i den pæne ende af karak­ter­skalaen i forhold til universitetsverdenen i Norge.

Eksamen gik jo godt!

Eksamen i kirkehistorie

I december måned har de studerende slidt med eksaminer og opgaver. Den norske studie­ordning placerer eksamen før jul og ikke som i Danmark i januar måned. Så der blev slidt og arbejdet, indtil eksamen var overstået kort før jul, og de studerende kunne tage på en velfortjent juleferie.

Lærerne måtte i gang med eksamensrettelser, og det arbejde afsluttes her kort efter nytår. Vi har endnu ikke nået at se alle resultater. Men hovedbudskabet er klart. Vores studerende klarer sig godt og ligger i den pæne ende af karak­ter­skalaen i forhold til universitetsverdenen i Norge. Sådan noget er der nemlig offentlige statistikker på i Norge.

Men vi har en meget motiveret studenterflok, som er villig til at tage en uddannelse uden uddannelses­støtte, fordi de brænder for det, som DBI står for.

Vi har også studerende, som klarer sig lige igennem et fag eller to og som ikke får topkarakterer. Dem skal der også være plads til i vores uddannelse. Vi tror, at mange kan blive veluddannede teologer og forkyndere, også selv om de må slide sig igennem visse fag. Vi har også studerende, som kunne være lidt flittigere, uden at de ville få siddesår af at sidde på deres læseplads. Sådan skal det være. DBI er en uddannelse for en bred type mennesker, og vi er generelt glade og taknemmelige for, at de klarer sig så godt.

Støt Stipendier til studerende nu