Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Indre mission på etiopisk

Inde i den etiopisk ortodokse kirke er der kristne, der arbejder for evangelisk vækkelse. Andarge er en af dem.

Indre mission på etiopisk

Finn Rønne underviser hvert år etiopiske studerende i kirkehistorie på EGST. Her fortæller han:

“Når jeg går fra Promissios gæstehus ind til Ethiopian Graduate School of Theology, hvor jeg underviser, ser jeg ofte nogle – også helt unge mennesker – som bøjer sig ærbødigt for en kirkebygning, eller som kysser korset, en forbipasserende præst rækker frem. De tilhører Etiopiens ’folkekirke’, Den Etiopisk Ortodokse Kirke (EOK), og vidner om det rige religiøse liv, som findes inden for den kirke.

I mit sidste blog-indlæg fortalte jeg om en af mine studenter, Andarge, der tilhører en vækkelsesbevægelse inden for EOK. Den hedder ’Livets vej’, men de bruger også betegnelsen ’indre mission’ om deres virksomhed. Der har op igennem tiden været mange vækkelses- og fornyelsesbevægelser i EOK. De første protestantiske kristne kom fra en sådan bevægelse, hvor man lagde stor vægt på at studere Bibelen. Og de første missionærer fra Skandinavien ønskede ikke at danne nye kirker, men ville hellere reformere EOK indefra ved at støtte disse bevægelser. Nøjagtig som man var vant til det hjemmefra som missionsbevægelser i folkekirken.

Man endte alligevel med at danne selvstændige protestantiske kirker, især pga. kraftig modstand fra ledende kredse i EOK. Også i dag føler mange ’vækkelseskristne’ sig tvunget til at forlade den etiopiske folkekirke. Men nogle holder, ligesom Andarge, stand – trods direkte forfølgelser – og arbejder bevidst på, at medlemmer af EOK skal få øjnene op for evangeliet. Det gør de især ved at uddele bibler og ved at fremhæve passager, der klart forkynder evangeliet, hos de kirkefædre, som nyder stor respekt inden for EOK.

Jeg besøgte forleden dag et center, som Andarges bevægelse har etableret, med undervisningslokale, kirkesal og en sovesal for overnattende kursister. I sammenligning med faciliteterne i de fleste protestantiske kirker i Etiopien var det meget spartansk. Det skyldes først og fremmest, at Andarges bevægelse i modsætning til de andre kirker ikke får nogen som helst støtte fra vestlige missionsselskaber. De har etableret nogle småbedrifter, især for at kunne give økonomisk hjælp til dem, som har mistet deres job inden for EOK, fordi de er blevet evangeliske kristne. Men ellers driver de arbejdet for meget få midler. Andarge har fortsat en officiel funktion som ’lærer’ inden for EOK. Og derfor har han mulighed for at tage rundt og forkynde evangeliet i ortodokse kirker rundt omkring i Etiopien. I den forbindelse inviterer han dem, som viser interesse for at høre mere, til at komme ind til centerets evangeliserings- og oplæringskurser – som især er rettet mod præster og diakoner i EOK.

Der er enorme perspektiver i det arbejde, de driver – i og med at knapt halvdelen af Etiopiens befolkning, ca. 45 millioner, tilhører denne ældgamle folkekirke. Så det er en meget stor del af Etiopiens befolkning, de på den måde har mulighed for at nå med evangeliet.”