Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Aldeles upassende

Jeg husker to episoder fra mine præsteår, hvor jeg på et helt upassende tidspunkt kom til at bryde ud i latter.

Aldeles upassende

Af rektor Børge Haahr Andersen

Jeg har en uvane med ind imellem at komme til at more mig højlydt og upassende. For eksempel i min præstetid, da en ældre dame fortalte om, hvordan hun listede op om natten for at hækle et par timer. Hun ville ikke vække hunden, for om dagen havde den sin faste plads på hendes skød, og så kunne hun ikke hækle.

Den anden gang var da en mor fortalte om sin datters hamster, som havde været i lykkelige omstændigheder, men under fødslen var det gået galt, og de havde bekostet 1000 kr hos dyrlægen på et kejsersnit, som fik syv døde unger ud, og hamstermor overlevede desværre heller ikke. Tænk hvilken præst, der brød ud i latter over en sådan familiær tragedie.

Egentlig ikke morsomt

Jeg satte fem minutter af til at grine, da jeg hørte om den afdøde hest Ninô, som ifølge dyreclairvoyantens kontakt med den afdøde var en livsglad og snakkesalig hest mens den levede, men dog havde visse identitetsproblemer i forbindelse med et ejerskifte. Men egentlig var det jo ikke morsomt. Det var en spiritistisk seance i en kirke i forbindelse med et foredrag om dyreclairvoyance, hvor forsamlingen var opfordret til at medbringe fotos af afdøde kæledyr. Og det foregik i en kirke, arrangeret af en præst i folkekirken. Biskoppen har nedtonet sagen til at handle om kommunikation med nulevende dyr og brugt Frank af Assisi som forbillede på, at dette ikke strider mod kristen tro.

Misbrug og spiritisme

Efter at have grinet af er eftertanken kommet. For det første – når mennesker humaniserer dyr og behandler dem som mennesker er det ikke respekt for skaberværket. Det er misbrug af skaberværket, og det er et symptom på den omsiggribende ensomhed, som gør, at mennesker binder sig til kæledyr i stedet for til familie og venner. For det andet – Clairvoyance er et voksende erhverv i det efterkristne Danmark. Mennesker med veludviklet indfølingsevne kan uddanne sig til at blive dygtige clairvoyanter. Men i sit væsen handler det om gammeldags spiritisme og hedenskab, og den, som får kontakt med en afdød (menneske eller dyr) på den måde, leger med dæmoner og kommer før eller siden i deres vold.

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Det betyder, at vi forsager clairvoyance.

Artiklen er også bragt på http://luthersk-netvaerk.dk